Her er sommerens mest kulørte - og ildevarslende - tech-skandale

KÆRE LÆSER

Velkommen tilbage! Vi lægger ud med en opbyggelig historie:

Leopold skal giftes. Men den unge, fremadstormende og hovedrige mand havner i sit livs krise få dage, før drømmebrylluppet skal stå. Hele hans finansielle imperium falder nemlig pludseligt sammen som et korthus.

Det lyder måske som en film med Ove Sprogøe og Dirch Passer, men historien udfoldede sig i sidste uge. Og blev sommerens mest kulørte og fascinerende tech-historie.

For Leopold Aschenbrenner, som er det fulde navn på den 24-årige hovedperson, blev det en mildt sagt stressende uge. Men samtidig sad hele tech-verdenen på første parket og håbede på, at skandalen ikke spredte sig. Som en virus, man gerne vil holde inde i en kontorbygning, mens man frygter, at hele byen om lidt lægger sig syg.

Leopold Aschenbrenner blev kaldt AI-hviskeren og AI-Jesus - men hans skarpe hjerne kunne ikke forudse alt. Foto: PR

Leopold Aschenbrenner drev nemlig den højtflyvende investeringsfond Situational Awareness, som i løbet af bare to år fik enorm succes med ekstreme afkast ved kun at investere i AI-selskaber.

En god del af succesen kom fra en voldsom gearing – altså at investere penge, man låner. For hver krone, Leopold Ashenbrenner fik fra sine kunder, der gerne ville have fingre i de heftige afkast, investerede han fire. Og så længe aktiekurserne går op, er det en strålende strategi.

Desværre går det også pludseligt meget hurtigt den anden vej, hvis aktiekurserne begynder at dykke. Og det gjorde de. For eksempel de sydkoreanske tech-aktier, hvor Samsung faldt 42 pct. på godt en måned over sommeren. SK Hynix faldt 55 pct. Og også andre AI-fokuserede selskaber gik sydpå over sommeren, for eksempel SpaceX, der i løbet af juli faldt med 37 pct.

Værdierne i Situational Awareness faldt ikke i samme takt, men langt hurtigere end aktiekurserne, på grund af den voldsomme gearing. Og Leopold Aschenbrenner måtte til sidst sælge hele sin portefølje, som ramte en samlet værdi på 290 mia. kr. på toppen, til investeringsbanken Citadel til udsalgspris, for overhovedet at holde skindet på næsen. Ifølge New York Times var hele puljen nu blot 52 mia. kr. værd, og en stor del af værdierne bestod af en ejerandel af Anthropic, som ikke er børsnoteret, og som derfor er svær at sætte en præcis værdi på.

Alt dette skete altså, imens unge Leopold var i gang med indflyvningen til det store bryllup med kæresten Avital Balwit, der i øvrigt arbejder som højre hånd for Anthropics topchef – så hun er også centralt placeret i AI-festen.

Brylluppet var ikke bare en fest, men også en hel AI-konference med debatter og break-out-sessions. Meget ’on brand’ for Leopold Aschenbrenner, der lagde grunden til sit omdømme som ’AI-hvisker’ – en som havde en helt særlig indsigt – med et 165-siders langt essay om den kommende, strålende AI-fremtid. Hele historien er beskrevet fx i Wall Street Journal.

Den store debat efter den overgearede fonds kollaps blev selvfølgelig, om det her var et forvarsel for en mere generel nedtur. At vi nu faktisk så en AI-boble punktere, og alting nu ville falde og finde et mere naturligt leje?

Var det her en film – uden Dirch Passer – så ville figuren Leopold Aschenbrenner nok blive kritiseret for at være for karikeret. At sætte en 24-årig med to års erfaring som investor i spidsen for en fond på flere hundrede milliarder lyder også lidt for skørt.

Den tyskfødte investor begyndte på Columbia University som 15-årig, hvor han fik sin bachelorgrad i matematisk statistik som 19-årig med årgangens højeste karakterer. Derefter sagde han nej tak til en plads på den prestigefyldte Yale Law School, for i stedet at arbejde for den senere så skandaleramte kryptobørs FTX.

Da den krakkede, rykkede han til OpenAI, hvor han blev sparket ud, angiveligt for at lække fortrolige informationer til konkurrenter. I stedet fik han i 2024 enorm opmærksomhed med et essay i boglængde, Situational Awareness, som handler om en fremtid med kunstig intelligens, der inden længe vil overhale menneskets hjerne og så bare accelerere derfra.

Og med nogle velplacerede investeringer og en risikovillighed forbi det røde felt kunne han så fyre den af som det unge AI-vidunder. Ham, der turde satse hele butikken på, at kunstig intelligens og alt der omkring kun ville gå op og op.

Samtidig med den unge Leopolds kvaler, var der nogle andre investorer – måske nogle lidt ældre typer, som både har prøvet et crash i 2000 og 2008 – der gav en række tech-giganter et rap over nallerne.

Kvartalsregnskaberne i slutningen af juli fra alle de store amerikanske techselskaber gav nemlig nogle vilde reaktioner på aktiemarkedet. I begge retninger.

Jeg skrev en længere historie om, hvorfor der var den forskel. Men den helt korte version er, at der generelt er en stigende frygt for, at tech-giganternes enorme investeringer i nye datacentre og AI-chips er gået over gevind. Med andre ord: Når de i meget runde tal bruger 1.000 mia. kr. om året – hver – på deres AI-satsning, skal der også gerne komme nye indtægter i samme kaliber den anden vej på et tidspunkt.

Imens bruger alle disse hyperscalers sådan cirka alle tænkelige penge på at investere i datacentre. De frie pengestrømme – cash flow – er gået fra Niagara Falls-niveau til en lille indtørret bæk. Og hos nogle faktisk i bakgear.

Og så var der Elon Musk, der måtte se aktiekursen både for SpaceX og for Tesla rasle ned hele juli. For også her er investorerne blevet nervøse for, om de voldsomme investeringer i AI giver mening.

Det blev en nervøs sommer.

Jeg håber, du fik slappet af, så du er klar til næste kapitel, for det bliver spændende. Bliver det her efteråret, hvor AI-bølgen vender og vores pensionsopsparing dykker? Eller havde Leopold Aschenbrenner ret i sin optimisme?

SOMMERENS NYHEDER

Test af ny AI-model endte med vildt hacking-angreb. Da OpenAI skulle teste to nye AI-modeller og satte dem til at forsøge at hacke forskellige systemer – i et helt lukket testmiljø, uden adgang til internettet – gik det helt galt. AI-modellen slap ud og endte med at hacke flere platforme, mest berømt AI-selskabet Hugging Face. Jeg skrev en analyse om sagen – og du kan læse en detaljeret fortælling fra Hugging Face om, hvor vild OpenAI’s AI-model var, da den forsøgte at få adgang. Den tog ikke et nej for et nej, men forsøgte alverdens ting – og endte med at bruge en ukendt sikkerhedsbrist til at få adgang.

I den seneste uge er der kommet flere andre historier om lignende tilfælde. Anthropic har indrømmet, at det samme er sket for dem flere gange. Og den britiske myndighed AI Security Institute beskrev forleden, hvordan AI-modeller i 19 tilfælde er gået i gang med uautoriseret hacking under en sikkerhedstest. I et af dem oprettede AI-modellen falske profiler og skabte en hel persona for at snige hackerkode ind i et softwareprojekt.

Så voldsomt var det, da Demant blev hacket i 2019. Før sommerferien var hackerangrebet mod Novo Nordisk en af de store historier. Den sag holder Novo Nordisk stadig meget lukket. Men Demants it-chef Rasmus Rasmussen – som skulle håndtere et stort hackerangreb i 2019 – fortæller i dag gerne om det ekstreme pres, han og hele it-afdelingen var under. Min kollega Lone Andersen interviewede ham, og it-chefen fortalte om tre timers søvn pr. nat – i seks uger – og om at blive tre år ældre på to måneder.

Tysk bilindustri er i krise – og det er dårligt nyt for danske leverandører. Et andet stort emne over sommeren var de stigende krisetegn fra den tyske bilindustri, og mere generelt også bilproducenter i resten af Europa. Den mægtige VW-koncern skal nu reducere antallet af medarbejdere med 100.000. Jeg skrev om krisen i tre artikler: Hovedhistorie om problemet, en længere sag med forklaringen på krisen og den svære vej frem, og interview med den danske producent AM Tooling, som tydeligt mærker nedgangen og kinesernes indtog.

En kinesisk AI-model skabte panik – ved at være gratis og god. Alle i AI-branchen kom i juli pludseligt på fornavn med kinesiske Moonshot, da selskabet udgav den gratis AI-model Kimi K3. Den var nemlig næsten lige så god som de bedste AI-modeller fra OpenAI og Anthropic – der som bekendt koster penge. Kunne kineserne trække tæppet væk under hele forretningsmodellen i den amerikanske AI-industri? Det var en slags genudsendelse af Deepseek-balladen i januar 2025. Men at det sker igen, viser, at truslen er reel. (CNN)

Kan Europa noget som helst med AI? Det er tydeligvis USA og Kina, som bygger alle de relevante og førende AI-modeller i dag. Og det er en skandale og helt uforståeligt, at Europa ikke er vågnet mere op, lyder det fra danske David Heinemeier Hansson, som bor i USA og er lidt af en tech-kendis der. Vi – altså Danmark og Europa – risikerer at blive fuldstændigt teknologisk afhængige af amerikansk AI, og dermed også militært afhængige, hvis vi ikke rykker, lyder hans vurdering.

Dansk AI-sprogmodel får hjælp fra Sara & Monopolet. Der sker dog lidt i Danmark, men på forskningsniveau. Projektet Danish Foundation Models, der blandt andet involverer tre universiteter, bruger unikke danske data som for eksempel snakken i radioprogrammet Sara & Monopolet, til at udvikle en AI-model, der spejler en dansk tankegang og den måde, det danske samfund er indrettet på.

UGENS ANBEFALING

Solformørkelse over Danmark - billedet er fra 2011, som var sidste gang, der var en større solformørkelse her. Foto: Helle Arensbak

Det her er måske ikke så meget tech, som det er videnskab – men onsdag aften er der solformørkelse over Danmark. Desværre kun 80 pct. – du må til Spanien, Island eller Østgrønland for at få en fuld formørkelse. Men 80 pct. er stadig sjovt, og hvis du misser denne her, skal du vente 20 år på, at noget lignende sker i Danmark igen.

Min anbefaling er først og fremmest at købe briller til solformørkelsen, som gør det muligt (altså ufarligt) at kigge direkte mod solen. Jeg har selv købt nogle til 15 kr. stykket, så det er ikke en stor investering.

Den mere avancerede version er at tage til et solformørkelsesarrangement – for eksempel dette på Amager (link til Facebook), arrangeret af Videnskab.dk.

Du kan læse om de præcise tidspunkter, månen spærrer for solen i de forskellige landsdele, på denne side, som også rummer forskellige lærerige aktiviteter for børn.