Her er sommerens mest kulørte - og ildevarslende - tech-skandale

KÆRE LÆSER

Velkommen tilbage! Vi lægger ud med en opbyggelig historie:

Leopold skal giftes. Men den unge, fremadstormende og hovedrige mand havner i sit livs krise få dage, før drømmebrylluppet skal stå. Hele hans finansielle imperium falder nemlig pludseligt sammen som et korthus.

Det lyder måske som en film med Ove Sprogøe og Dirch Passer, men historien udfoldede sig i sidste uge. Og blev sommerens mest kulørte og fascinerende tech-historie.

For Leopold Aschenbrenner, som er det fulde navn på den 24-årige hovedperson, blev det en mildt sagt stressende uge. Men samtidig sad hele tech-verdenen på første parket og håbede på, at skandalen ikke spredte sig. Som en virus, man gerne vil holde inde i en kontorbygning, mens man frygter, at hele byen om lidt lægger sig syg.

Leopold Aschenbrenner blev kaldt AI-hviskeren og AI-Jesus - men hans skarpe hjerne kunne ikke forudse alt. Foto: PR

Leopold Aschenbrenner drev nemlig den højtflyvende investeringsfond Situational Awareness, som i løbet af bare to år fik enorm succes med ekstreme afkast ved kun at investere i AI-selskaber.

En god del af succesen kom fra en voldsom gearing – altså at investere penge, man låner. For hver krone, Leopold Ashenbrenner fik fra sine kunder, der gerne ville have fingre i de heftige afkast, investerede han fire. Og så længe aktiekurserne går op, er det en strålende strategi.

Desværre går det også pludseligt meget hurtigt den anden vej, hvis aktiekurserne begynder at dykke. Og det gjorde de. For eksempel de sydkoreanske tech-aktier, hvor Samsung faldt 42 pct. på godt en måned over sommeren. SK Hynix faldt 55 pct. Og også andre AI-fokuserede selskaber gik sydpå over sommeren, for eksempel SpaceX, der i løbet af juli faldt med 37 pct.

Værdierne i Situational Awareness faldt ikke i samme takt, men langt hurtigere end aktiekurserne, på grund af den voldsomme gearing. Og Leopold Aschenbrenner måtte til sidst sælge hele sin portefølje, som ramte en samlet værdi på 290 mia. kr. på toppen, til investeringsbanken Citadel til udsalgspris, for overhovedet at holde skindet på næsen. Ifølge New York Times var hele puljen nu blot 52 mia. kr. værd, og en stor del af værdierne bestod af en ejerandel af Anthropic, som ikke er børsnoteret, og som derfor er svær at sætte en præcis værdi på.

Alt dette skete altså, imens unge Leopold var i gang med indflyvningen til det store bryllup med kæresten Avital Balwit, der i øvrigt arbejder som højre hånd for Anthropics topchef – så hun er også centralt placeret i AI-festen.

Brylluppet var ikke bare en fest, men også en hel AI-konference med debatter og break-out-sessions. Meget ’on brand’ for Leopold Aschenbrenner, der lagde grunden til sit omdømme som ’AI-hvisker’ – en som havde en helt særlig indsigt – med et 165-siders langt essay om den kommende, strålende AI-fremtid. Hele historien er beskrevet fx i Wall Street Journal.

Den store debat efter den overgearede fonds kollaps blev selvfølgelig, om det her var et forvarsel for en mere generel nedtur. At vi nu faktisk så en AI-boble punktere, og alting nu ville falde og finde et mere naturligt leje?

Var det her en film – uden Dirch Passer – så ville figuren Leopold Aschenbrenner nok blive kritiseret for at være for karikeret. At sætte en 24-årig med to års erfaring som investor i spidsen for en fond på flere hundrede milliarder lyder også lidt for skørt.

Den tyskfødte investor begyndte på Columbia University som 15-årig, hvor han fik sin bachelorgrad i matematisk statistik som 19-årig med årgangens højeste karakterer. Derefter sagde han nej tak til en plads på den prestigefyldte Yale Law School, for i stedet at arbejde for den senere så skandaleramte kryptobørs FTX.

Da den krakkede, rykkede han til OpenAI, hvor han blev sparket ud, angiveligt for at lække fortrolige informationer til konkurrenter. I stedet fik han i 2024 enorm opmærksomhed med et essay i boglængde, Situational Awareness, som handler om en fremtid med kunstig intelligens, der inden længe vil overhale menneskets hjerne og så bare accelerere derfra.

Og med nogle velplacerede investeringer og en risikovillighed forbi det røde felt kunne han så fyre den af som det unge AI-vidunder. Ham, der turde satse hele butikken på, at kunstig intelligens og alt der omkring kun ville gå op og op.

Samtidig med den unge Leopolds kvaler, var der nogle andre investorer – måske nogle lidt ældre typer, som både har prøvet et crash i 2000 og 2008 – der gav en række tech-giganter et rap over nallerne.