Batterier i skammekrogen
Energinet har ikke formået at udnytte batterier til at skabe mere plads i det hårdt pressede elnet. En ny sag om to store batterianlæg illustrerer problemerne i det statsejede monopolselskab.
Få et kritisk indblik i erhvervslivets klimaløsninger og trends med klimaredaktør Jakob Martini direkte i din indbakke hver uge. Skriv dig op til nyhedsbrevet "Finans Klima" her.
I denne uge skriver jeg om:
- At Energinet misser en oplagt mulighed for at lappe på Danmarks skrantende elnet.
- At Danmarks grønne industri bøjer sig for mere olie og gas i Nordsøen.
- At svenske Vattenfall får hård kritik, fordi selskabet ikke vil afvise kinesiske møller til kommende danske havvindparker.
- At de store rederier har fået en ny grund til at købe grønne skibe.
KÆRE LÆSER
Lad mig indlede denne uges nyhedsbrev med lidt af et slagtilbud til landets måske mest udskældte virksomhed: Energinet.
Som faste læsere af dette nyhedsbrev ved, har det statsejede monopolselskab fået sønderlemmende kritik for at fejle totalt med udbygningen af elnettets motorveje. Et svigt, der er blevet til en politisk hastesag, fordi Energinet ikke længere kan levere strøm til en lang række virksomheder og projekter, der vil understøtte den grønne omstilling og gøre op med afhængigheden af fossil energi fra Rusland, Mellemøsten og USA.
Det er her, slagtilbuddet kommer ind i billedet.
To store batterier står nemlig allerede klar i de jyske landsbyer Måde og Agerskov, hvor de kan give nødhjælp til det hårdt pressede elnet.
Batterierne kan nemlig hjælpe med at aftage noget af strømmen, når elnettet er allermest presset, og levere den tilbage, når kunderne vil have den. På den måde flader man spidsbelastningerne ud og giver plads til, at flere kan blive tilkoblet elnettet.
Batterierne har endda allerede forbindelse til elnettet, fordi de er koblet sammen med solcelleparker. Det eneste, Energinet skal gøre, er at give batterierne lov til at trække strøm fra elnettet.
Men nej.
Energinet har på grund af det massive kapacitetspres lukket ned for alle nye tilslutningsaftaler. Det gælder åbenbart også for allerede tilsluttede batterier, der ellers ville kunne lette presset og dermed give plads til andre.
Og bedre ser det ikke ud, når Energinet igen forventes at lukke op for nye tilslutningsaftaler i løbet af efteråret.
Her skal der nemlig styres efter en politisk prioriteringsliste, hvor batterierne er havnet langt nede på listen under industrivirksomheder, brintfabrikker, vedvarende energianlæg og rigtig mange andre. Og heller ikke her er der lagt op til at give en forlomme til de batterier, som har netforbindelsen i forvejen.
Man må spørge sig selv, hvordan i alverden Energinet kan sige nej til sådan et tilbud midt i en akut krise.
Der findes næppe mere lavthængende frugter, lyder det fra eksperter og branchefolk. Men Energinet tør ikke plukke dem, fordi man har en bekymring for, at batterierne bliver misbrugt, så de ender med at belaste elnettet i stedet for at hjælpe det.
Det forklarede Energinets direktør for systemansvar, Kim Willerslev Jakobsen, da jeg talte med ham forleden.
»Batterierne kan være guds gave til elnettet, hvis jeg kunne få lov til at styre dem, som jeg ville. Men det kan jeg ikke, og derfor skal vi være forsigtige,« sagde Kim Willerslev Jakobsen.
Det er her, problemets kerne ligger.
