Finans Klima

I denne uge skriver jeg om:

KÆRE LÆSER

Lad mig åbne dette nyhedsbrev med udpluk fra tre emails, der landede i min indbakke i sidste uge:

Alle tre henvendelser handler om batterier. Nærmere bestemt elbilbatterier og deres potentiale for at agere førstehjælper til Danmarks sårede elnet.

De kom som reaktion på en artikel, jeg skrev om små batterier, der begynder at pible frem hos mindre virksomheder og private solcelleejere.

Batterierne kan aflaste elnettet på flere fronter, hvis man bruger dem rigtigt, og det fik læserne til at undre sig over, hvorfor vi ikke bare udnytter de 700.000 batterier, der allerede er installeret i landets elbiler.

Svaret er, at man ikke har systemerne til at styre elbilernes opladning på en smart og intelligent måde.

Derfor kan statsejede Energinet og de regionale elnetselskaber ikke sikre sig, at elbilerne automatisk lader op, når elnettet har brug for at få aftaget noget strøm. Og man har slet ikke opbygget et system, hvor elbilerne kan levere strøm tilbage til elnettet, når det ville være gavnligt.

Hvis man brugte elbilbatterierne til at udjævne belastningen af elnettet, kunne man ifølge eksperter udnytte det eksisterende elnet langt bedre og skabe plads til mange af de virksomheder, der ikke kan få strøm i stikkontakten. Men den mulighed er man altså ikke i stand til at udnytte.

Og det er faktisk det mindste problem.

I dag bliver elbilernes opladning nemlig styret af prissignaler, som er givet i forvejen. Det betyder, at elbilerne trækker så meget på elnettet i de samme timer om natten, at det begynder at udgøre et problem flere steder i elnettet.

Det har DTU-professor Henrik Madsen undersøgt i detaljer i et nyt projekt med det sjællandske netselskab Cerius-Radius, og han er dybt bekymret for, hvad der sker, hvis der som forventet kører 2,3 millioner elbiler rundt på de danske veje inden for de næste 10 år.

Det finder man ud af, når man kommer ned på side 202 i dokumentet over høringssvar til regeringens første store elnet-udspil: Den såkaldte akutplan, der blev udsendt i fredags.

Med akutplanen rangerer regeringen, hvilke virksomheder og aktiviteter der først skal have adgang til det overbelastede elnet.

De store industrielle batterianlæg er havnet langt tilbage i køen, fordi Energinet ikke har løsningerne til at styre dem.

Alligevel har elbilerne fået plads forrest køen, hvor de også er fritaget fra krav om, at batterierne skal agere til gavn for elnettet.

Det kan potentielt blive en bombe under elnettet. Ifølge DTU’s høringssvar vil 2,3 millioner elbiler nemlig gøre spidsbelastningen på elnettet mere end tre gange så høj, som den er i dag.

Løsningen er at udvikle de intelligente løsninger, som kan sikre, at elbiler og andre batterier automatisk bliver styret efter belastningen af elnettet.

Det er der ingen krav om i regeringens akutplan, der slet ikke forholder sig til, hvordan man udnytter det eksisterende elnet mere optimalt.

Jeg har forsøgt at få klimaminister Samira Nawa (R) til at forklare hendes tilgang til batterier, men hun har ikke haft tid.

I stedet må vi nøjes med ministeriets høringsnotat, der anerkender, at elbilernes forlomme i elnetkøen »potentielt kan lægge beslag på en større mængde kapacitet.«

Det har dog ikke ført til ændringer af akutplanen. Ministeriet nøjes med at konstatere, at det er »forventningen«, at man på grund af andre incitamenter vil få elbilerne til at agere fleksibelt til gavn for elnettet.

Man kan håbe, at ministeriet får ret. Man kan også håbe, at Samira Nawa selv tager hånd om udviklingen og følger akutplanen op med et målrettet tiltag omkring batterier.

Hvis ikke vi får udnyttet dem – både de store og de små - til at skabe mere plads i elnettet, er der lange udsigter til at danske virksomheder kan få strøm til at elektrificere deres produktion og blive fri af den fossile energi fra Rusland, Mellemøsten og USA.

Klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa. Foto: Jens Dresling

Det er også sket

Klimaskurkene får ekstra lang snor
Jeg skal være den første til at indrømme, at jeg ikke lige fik nærlæst detaljerne, da EU-Kommissionen midt i sommerferien kom med et udspil om at ændre CO2-kvotesystemet.

Men det har tænketanken Ceri nu gjort i en ny analyse. Her står det klart, at der er tale om en massiv svækkelse af systemet, der betragtes som EU’s vigtigste klimaværktøj.