Derfor blev en af årets vigtigste taler et vidnesbyrd om et markant skifte i klimakampen
Efter 17 minutter satte Ursula von der Leyen klimaskeptikerne på plads. Men det største hovedbrud blev ikke nævnt med et ord under onsdagens vigtige statustale, skriver klimaredaktør Jakob Martini
Få et kritisk indblik i erhvervslivets klimaløsninger og trends med klimaredaktør Jakob Martini direkte i din indbakke hver uge. Skriv dig op til nyhedsbrevet "Finans Klima" her.
I denne uge skriver jeg om:
- En af årets vigtigste taler, som EU-Kommissionens formand netop har holdt i Strasbourg.
- Et nyt tiltag fra Energinet, der har været 30 måneder undervejs.
- Og tidligere klimaminister Lars Aagaard argumenterer for at forlænge fossile licenser i Nordsøen.
KÆRE LÆSER
Der skulle gå 17 minutter af en af årets vigtigste politiske taler, før klimakrisen blev nævnt første gang.
Og derefter blev det hurtigt klart, at der blæser nye vinde over EU’s kamp for klimaet. Ikke så meget på grund af det, der blev sagt. Men mere på grund af det, der blev udeladt.
Jeg taler om den årlige State of the Union-tale, som EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen holdt for få timer siden i Europa-Parlamentet i Strasbourg.
Det er her, hun giver en status over unionens tilstand. Og igennem årene har hun igen og igen brugt den som en anledning til at understrege, at EU vil insistere på at vise vejen i den globale kamp mod eskalerende klimakatastrofer og truende tipping points, der kan bringe planeten helt ud af kurs.
Det gjorde hun sådan set også i dag. Og denne gang med udgangspunkt i den forgangne »sandhedens sommer«, hvor klimaforandringerne bed fra sig i Europa:
- Hun talte om 660.000 hektar, der brændte ned til grunden under skovbrandene.
- Om 12 millioner ton afgrøder, der gik tabt.
- Og om 35.000 ekstra dødsfald under hedebølgerne i mange lande.
»Det var de varmeste sommermåneder nogensinde. Men bliver formentlig blandt de køligste i årene, der kommer,« advarede Ursula von der Leyen og skar efterfølgende igennem over for den stadig større gruppe af klimakritikere i EU.
»Det er ingen tvivl om, at Europa kan, skal og vil fortsætte kursen mod vores klimamål,« sagde Ursula von der Leyen.
Hvis hun var fortsat ad samme vej, ville årets tale have mindet om tidligere taler. Men det gjorde hun ikke.
Derfra handlede det om, hvordan EU skal stå imod de klimakatastrofer, som ikke kan stoppes.
Der skal investeres i klimatilpasning. Der skal udpeges 100 sårbare områder i EU. Og der skal udvikles forsikringssystemer til at dække skaderne.
Alt sammen konstruktive forslag til at håndtere skaderne. Men de svarer ikke på, hvordan EU skal bekæmpe den globale opvarmning i en geopolitisk situation, hvor mange andre magtfulde ledere vender ryggen til klimakrisen.
Der var således ikke et ord om det ambitiøse 2040-mål, som EU har vedtaget siden Ursula von der Leyens seneste statustale. Og der var ikke et ord om kommissionens forslag om at give længere snor til de største klimasyndere ved at udvande EU’s vigtigste klimaværktøj - det komplekse, men effektive CO2-kvotesystem.
Et godt bud er, at udeladelserne var ganske bevidste. Det er nemlig emner, der taler direkte ind i den del af klimakampen, der gør allermest ondt på Europa lige nu.
Hvis klimaskruen strammes for hårdt for EU’s virksomheder, kan det få fatale følger for den tunge industri, der allerede nu taber arbejdspladser i titusindvis. Og det vil igen udvande Europas muligheder for at forsyne sig selv med vigtige produkter som cement, kemikalier, plastic og stål.
I stedet brugte kommissionsformanden tid på at snakke om de store og vigtige planer for elektrificering.
- Om at skrue op for den hjemmeproducerede energi fra både solceller, vindmøller og atomkraft.
- Om at fordoble den andel af EU’s energiforbrug, der kommer fra strøm.
- Og om en massiv og hurtig udbygning af elkabler, der bl.a. skal bane vej for de vedvarende energiprojekter, der lige nu venter på at få adgang til elnettet rundt omkring i Europa. Ifølge kommissionen drejer det sig om flere hundrede gigawatt.
Det er naturligvis også tiltag, der vil udløse massive CO2-reduktioner i Europa. Men tankevækkende nok blev det aldrig fremstillet som et klimatiltag i Ursula von der Leyens tale.
