Mens vi taler om AI-dommedag: Lad os glæde os over dansk iværksætter, der virkelig gør en forskel

KÆRE LÆSER

Vi snakker meget om kunstig intelligens – også i det her nyhedsbrev. Nu med det ekstra krydderi, at vi er nået til at diskutere tidsrammen for den store AI-dommedag. (Det skriver jeg mere om senere i dagens nyhedsbrev.)

Men i denne uge skal det handle om noget andet. Nemlig den danske iværksætter Mikkel Vestergaard. Om hardware. Og om at få noget til at flyve og blive deroppe i månedsvis.

Jeg mødte ham i sidste uge, og der blev stof nok ud af vores snak til to artikler og en kort podcast – du kan læse hovedhistorien her, en opfølger her om det smukke ved regulering og høre podcasten her (Spotify).

Mikkel Vestergaard – der også hedder Frandsen, hvis man tager det fulde navn med – er nemlig ikke en hvilken som helst iværksætter. I dag er den slags ofte nogle (typisk af hankøn), der har fået en god idé til noget software eller en online-platform eller en AI-løsning.

Mikkel Vestergaards seneste projekt, Sceye, er en stor ballon.

Mikkel Vestergaard jubler, da hans selskab Sceye kan sende en af de 64 meter lange balloner op i stratosfæren i en vellykket test. Foto: PR

Til gengæld kan den ballon holde sig i luften i månedsvis, i 20 kilometers højde, over præcis samme punkt på jorden. Ved hjælp af solceller og batterier, der sørger for energi nok til at drive propeller, som holder luftskibet stille i luften, selv hvis det blæser lidt. I den højde er der nemlig ikke specielt meget blæst, så med moderne teknologi er det blevet muligt at få energi nok fra solen.

Jeg hæftede mig ved to ting. Mikkel Vestergaard fortalte om, hvordan det ikke var hans egen idé, men tværtimod et koncept, som mange andre har forsøgt sig med. I USA har staten smidt store milliardbeløb på bordet i tilskud, og giganter som Lockheed Martin har forsøgt at få sådan et luftskib til at virke. Senere har Google-koncernen faktisk forsøgt et lidt tilsvarende koncept. Men undervejs er alt blevet lukket ned, for det virkede ikke.

Mikkel Vestergaard forsøgte selv alligevel. Det kræver en særlig mentalitet og iværksætter-kvalitet at tro på, at det her problem kan løses, selvom mange andre har måttet give op. En slags Elon Musk-kvalitet, fristes jeg til at skrive (ingen sammenligning i øvrigt!)

Før Sceye, som selskabet bag den flyvende platform hedder, har Mikkel Vestergaard nemlig stået bag flere andre banebrydende produkter og opfindelser. Mest kendt er nok vandfilteret Lifestraw, men endnu mere betydningsfuldt har myggenettet Permanet været. Det beskytter bedre imod malaria-myg end normale myggenet ved langsomt at kunne afgive et insektmiddel – og det er solgt i over én milliard eksemplarer.

Den slags succeser har givet Mikkel Vestergaard penge på kistebunden, men også en bred erfaring med udvikling af materialer, der kan leve op til helt særlige krav. Det var nemlig det, der skulle til, før konceptet med luftskibene kunne få luft under vingerne (sorry).

Og ja, lidt risikovillig kapital på egen bankkonto var også en fordel. Mikkel Vestergaard skød 600 mio. kr. af sin egen formue ind i projektet, før eksterne investorer tog over. Samlet har Sceye rejst omkring to milliarder kroner, med nogle af verdens største og mest kendte investorer i stald, for eksempel japanske Softbank.

Hvorfor? Fordi sådan en stillestående ballon kan bruges til utrolig meget. Alene som en slags mobilmast oppe over skyerne er der enorme muligheder. Ét luftskib kan erstatte cirka tusind almindelige telemaster, ifølge den danske iværksætter.

Mikkel Vestergaard måtte flytte sin virksomhed fra Europa til USA, da han ikke kunne få flyvetilladelse her. I dag har han en amerikansk kone og to små børn i USA - men savner Europa og den regulering, der er her. Foto: Thomas Lekfeldt.

Da jeg interviewede Mikkel Vestergaard, kørte han derudad med alverdens detaljer. For eksempel om, hvor lavt en satellit kan komme i kredsløb uden at dratte ned, og hvor høj en befolkningstæthed, der skal til, før de forskellige løsninger er rentable for et teleselskab.

At trække fiberkabler og sætte 4G- og 5G-master op er den klassiske løsning – og alt for dyr pr. kunde i tyndtbefolkede områder. Elon Musk har derfor fået succes med Starlink, hvor 10.000 små satellitter suser rundt i 400-500 kilometers højde og med høj fart. Starlink kan levere mobilt internet over det meste af kloden, også alle de steder, som i dag ikke har nogen traditionel internetdækning.

Starlink-satellitternes lave højde er nødvendig for, at signalstyrken ikke bliver for svag. Så skulle Starlink-antennen være meget større. Med det lave kredsløb følger pr. fysikkens love den høje fart, som gør, at hver satellit kun kan sørge for internet over et område i få minutter, før den er drønet videre. Og deraf følger så, at der er brug for mange, mange tusinde af dem, hvis forbindelsen skal være kontinuerlig.

Men Mikkel Vestergaard pegede på en svaghed, som jeg ikke har hørt om før: At antallet af mulige kunder i et område er begrænset, hvis alle kunder skal have høj hastighed. Det var noget, han har undersøgt meget nøje, blandt andet har han gennem tiden købt over en halv million hastighedstest af Starlink-netværket. Kapacitetsproblemet kan afhjælpes ved at tilføje mange flere satellitter eller opgradere dem kraftigt eller flyve i en lavere højde. Men det er heller ikke billigt eller uden ulemper.

Nu skal jeg ikke forsøge at udnævne Mikkel Vestergaard til en upartisk kilde – han har også et produkt, han nu skal i gang med at sælge, og han skal også ud og rejse nye penge nu.

Men jeg tror på hans grundpointe: at Sceyes stratosfæriske luftskibe kan levere noget, som ingen andre kan levere i dag. At bruge denne flyvende platform til at levere mobilnet og lignende er måske det mest oplagte – og muligvis også der, hvor pengene ligger. Men der er mange andre muligheder: Klassisk overvågning med kameraer og sensorer, som tidligere krævede et fly eller en satellit. Om det så er af metanudslip eller at spotte fjendtlige sejlende droner. Forskning, som ville være for dyrt at sende en satellit op for at klare. Hurtig udrykning til katastrofeområder, der har brug for øjne i skyen eller internet.

Når Sceye nu er klar til at lancere deres flyvende platform og tage kunder ind, er de alene på det marked. Andre har som sagt prøvet tidligere – og fejlet. Og mange andre prøver igen nu. Men det gør en stor forskel at være de første. Mikkel Vestergaard vurderede selv, at de ville have et forspring på 4-5 år, før konkurrenterne er klar med samme slags produkt.

Det lyder helt vildt, hvis det holder. Selvom jeg godt ved, at ny teknologi kan tage noget tid at finde kunder til, fordi man gerne lige vil se nogle andre prøve det først. Men er fordelene store nok, skal kunderne nok komme. Og Sceye tager hele risikoen ved kun at tilbyde leje. Det vil koste 10 mio. dollars om året at få sit udstyr placeret næsten permanent 20 kilometer oppe i luften.

At skabe en ny softwareløsning, der kan hjælpe virksomheder med et specifikt problem, kan være fint – og lukrativt. Det er der absolut ikke noget galt i.

Men at udvikle først løsninger, der har reddet millioner af menneskeliv, og nu en helt ny kategori af flyvende hjælpemidler er altså lidt vildere. Hatten af for Mikkel Vestergaard. Han kunne have trukket sig tilbage og hygget sig som investor på halv tid, mens resten af tiden gik med golf og familietid. Den model er set før. I stedet har han nu brugt 12 år og over en halv milliard kroner fra egen opsparing på endnu et eventyr. Som ser ud til at ende lykkeligt.

UGENS NYHEDER

Apple lancerer foldbar iPhone. Skal din næste iPhone koste 30.000 kr.? Så har du nu muligheden. Apple lancerede onsdag aften en bunke ny hardware, med den nye iPhone Duo som aftenens stjerne – danske priser mellem 18.000 og 30.000 kr. Den kan man nemlig folde sammen på midten, så man kan få en stor skærm, næsten iPad-mini-agtig, når man folder den ud. Og en lille skærm på ydersiden til de hurtige interaktioner. Konceptet med foldbare skærme er ikke nyt, Samsung har solgt sin Galaxy Fold-model i syv år, men det er ikke for alvor slået igennem. Spørgsmålet er nu, om Apple kan lave en Apple og ramme timingen helt perfekt. Der, hvor teknologien er blevet god nok til at ”it just works”. Hvis man altså har penge nok.

Sådan ser den nye iPhone Duo ud. På den anden side er der én stor skærm. Foto: Reuters/Carlos Barria/Scanpix

Netcompany har ”sparket døren ind” til det britiske marked. Netcompany kom i sidste uge med en melding i den tunge vægtklasse: En ordre på 1,9 mia. kr. med det britiske sundhedsvæsen NHS. Jeg kiggede nærmere på den udvikling, og Jyske Banks analytiker Anders Haulund Vollesen var meget positivt stemt. Netcompany har nu virkelig fået hul igennem til et potentielt meget stort marked, efter ni års satsning – herunder for nyligt et sponsorat af et britisk cykelhold til 750 mio. kr.

OpenAI lancerer ny AI-model, der smadrer konkurrenterne. Den nye GPT-6 Astra overhaler Anthropics seneste Fable-model i diverse test og fik en stor PR-sejr, da OpenAI kunne melde, at Astra-modellen havde løst et matematisk problem, som ingen tidligere havde løst før. Men PR-sejren blev til ballade, da en matematikprofessor beskyldte OpenAI for at have lukreret på hans forsøg på at løse samme problem. Vi har nået AGI, altså det niveau, hvor kunstig intelligens kan fungere på niveau med mennesker, udråbte Greg Brockman, OpenAI-medstifter og ’president’. (BBC/The Guardian)

Jeg har set nogle ret vilde eksempler på, hvordan den nye Astra-model for eksempel kan lave 3D-modeller ud fra nogle få fotos. For eksempel her, hvor et stort kontor bliver modelleret i 3D ud fra ni billeder.

Skal vi alle sammen dø på grund af kunstig intelligens? Den diskussion er altid god – og lidt svær – og den er nu sprunget op for fuld styrke igen. Jacob Coxon har sagt sit job op hos Anthropic, fordi han mener, at udviklingen går for vidt og for hurtigt. »Dem, som udvikler AI, tror oprigtigt på, at AI vil kunne dræbe os alle inden udgangen af dette årti,« skrev Coxon på X. Og så gav Evan Hubinger, Anthropics leder af ’alignment’, altså AI-sikkerhed, ham ret på X. Og nævnte sit personlige bud – at der er 10 pct. sandsynlighed for AI-dommedag. Det hjalp ikke på panikken.