Olierigmanden viste vejen for et grønt milliardeventyr. Og blev ufrivilligt billedet på problemet
Klimaredaktør Jakob Martini var med, da der blev skrevet klimahistorie på Esbjerg Havn i fredags. Her mødte han en frontløber, der ikke vil betale for sin egen klimaløsning.
Få et kritisk indblik i erhvervslivets klimaløsninger og trends med klimaredaktør Jakob Martini direkte i din indbakke hver uge. Skriv dig op til nyhedsbrevet "Finans Klima" her.
I denne uge skriver jeg om:
- Olierigmanden Sir Jim Ratcliffe, der både viste sig som vejviser og stopklods, da EU’s første storskala CO2-lager blev indviet forleden.
- Min reportagetur til det selvsamme CO2-lager, som fandt sted, inden det blev fejret som en milepæl i klimakampen.
- En betændt sag om en ny bydel, der forsøger at aflaste det pressede elnet ved at bruge solceller og batterier i et intelligent samspil. Men elnetselskabet Cerius-Radius står i vejen.
- Og om tyskerne, der opstiller 150 gange så meget landvind, som vi gør i Danmark.
KÆRE LÆSER
Lad mig lige spole tiden tilbage til fredag kl. 12.31 i en stor lagerbygning på Esbjerg Havn, hvor Kong Frederik trykkede på den store grønne knap foran mere end 300 udvalgte gæster.
Det var øjeblikket, hvor åbningsceremonien for EU’s første storskala CO2-lager kulminerede.
Med den grønne knap gav kongen startsignalet til, at verdens første specialbyggede CO2-skib Carbon Destroyer 1 skulle lægge fra kaj i Esbjerg og sætte kurs mod den ombyggede boreplatform Nini West 250 kilometer ude i den danske del af Nordsøen for at lagre de første 5.300 ton CO2.
I virkeligheden var der mere tale om et PR-stunt.
For det første forlod det 149,5 meter lange skib først havnen i Esbjerg adskillige timer senere. For det andet har Carbon Destroyer 1 allerede sejlet frem og tilbage med CO2 igennem flere uger.
Forsøget på at pumpe åbningsceremonien lidt ekstra op ændrer dog ikke ved, at det var en vigtig milepæl, der blev markeret.
Tænk sig, at man nu kan genbruge EU’s udtjente oliefelter til at lagre den CO2, som truer planeten. Det er på alle måder et historisk skridt i klimakampen.
Samtidig kan det være startskuddet til et nyt grønt erhvervseventyr for Danmark. Vores undergrund - både til land og til vands - er ifølge geologerne usædvanlig velegnet til at holde på den problematiske drivhusgas. Potentialet er således stort, hvis Danmark kan blive CO2-lager for de europæiske lande, som ikke selv har de samme muligheder i undergrunden.
Alligevel sad jeg i DSB-toget på vej hjem fra Esbjerg med fornemmelsen af, at vi aldrig fik svar på det allervigtigste spørgsmål.
