Det ligner en tilståelsessag: Derfor ender vi nu med en nødløsning på elnettets krise

I denne uge skriver jeg om:

KÆRE LÆSER

Jeg har talt med en del fortørnede specialister og erhvervsfolk på det seneste.

Det er kilder, der tripper utålmodigt for at få genåbnet det danske elnet efter mere end et halvt års pause. De finder det skandaløst, at elnettet er lukket for virksomheder, der gerne vil fri af hamrende dyr fossil energi fra Mellemøsten og USA. Og nu frygter de, at der er kommet grus i den akutplan, der skulle åbne op for elnettet igen.

Deres bekymring er velbegrundet.

Klimaminister Samira Nawa (R) har nemlig brugt de sidste mange måneder på at udarbejde en plan for elnettet, som det nu viser sig, at man ikke har hjemmel til at gennemføre.

Det fremgår af et bilag, som ministeren oversendte til Folketinget i mandags. Altså blot tre dage før, at første del af akutplanen skal endeligt vedtages i form af lovforslaget L 23.

Det betyder ikke, at akutplanen er ude. Man kan formentlig stadig begynde at åbne op for nye elnettilslutninger inden for de kommende uger. Men man ender efter alt at dømme med en nødløsning i forhold til den oprindelige plan.

Eller sagt på en anden måde: Hvis man forestillede sig, at akutplanen skulle rulles ud over rampen som en spritny elbil med maksimal rækkevidde, så kommer man i stedet til at starte rejsen i en brugt model med et gammelt batteri.

Det kræver nok lige lidt mere forklaring. Så her er fem vigtige nedslag i et broget forløb:

1

Vi begynder før sommerferien, hvor Samira Nawa som nytiltrådt minister samler bred politisk opbakning til akutplanen, der skulle genåbne elnettet ved at give elnetselskaberne - det omfatter både statsejede Energinet og de lokale netselskaber - nye beføjelser til at prioritere imellem kunderne.

Den begrænsede kapacitet i elnettet skal ifølge udspillet gå til de aktiviteter, der er vigtigst for samfundet. Det bliver også udpenslet, at projekterne samtidig skal sorteres efter begrebet netvenlighed. Det betyder, at projekter kan få en bedre plads i køen, hvis de belaster elnettet mindre.

2

I juli måned hejser Forsyningstilsynet et advarselsflag. I et høringssvar fremgår det, at elnetselskaberne skal have godkendelse af Forsyningstilsynet, hvis de vil sortere kunderne i køen efter et ukonkret begreb som netvenlighed, der kan dække over »mange forskellige elementer«. Problemet ved det er, at en sådan godkendelsesproces kan forsinke genåbningen af elnettet med adskillige måneder.

3

Den 20. august fremsætter Samira Nawa et lovforslag uden at tage hensyn til Forsyningstilsynets advarsler. Tværtimod bemærker ministeriet i et høringsnotat, at man på baggrund af gældende EU-regler vurderer, at elnetselskaberne kan sortere kunderne efter netvenlighed uden at få godkendt en nærmere beskrevet metode først. Den samme vurdering gentages efterfølgende i Folketingssvar og notater.

4

Den 22. september kommer der så endnu et høringssvar fra Forsyningstilsynet. Denne gang er det møntet på den bekendtgørelse, der knytter sig til lovforslaget. Og endnu engang påpeger Forsyningstilsynet, at det kræver en godkendt metode, hvis man vil sortere efter netvenlighed. Det bekræfter tilsynets direktør Carsten Smidt over for Finans.

5

Og så er vi fremme ved mandag d. 28. september, hvor Samira Nawa oversender det føromtalte bilag til L 23. Her gør hun opmærksom på, at det er nødvendigt at foretage »mindre justeringer« til lovforslagets bemærkninger. Nu er ministeriet vendt på en tallerken: »Vurderingen af netvenlighed skal bero på metoder anmeldt til og godkendt af Forsyningstilsynet,« pointerer ministeren.

Det ligner med andre ord en tilståelsessag få dage før, loven bag akutplanen skal vedtages. Den oprindelige plan holder ikke alligevel. Og dermed er vi fremme ved nødløsningen.

Nu gælder det nemlig om at anvende nogle metoder for netvenlighed, som allerede er godkendt.