AI med overskud: I fremtiden betaler vi alle for intelligens

KÆRE LÆSER

Forestil dig, at et firma byggede et hotel i Odense med tusind værelser.

De havde en teori om, at turister i fremtiden ville vælte ind i stort antal, fordi en dansk digter blev født her – og de havde lånt alle pengene til det store byggeri.

Året efter kommer et andet firma og bygger et hotel med 10.000 værelser, også for lånte penge. Og nu er der kapløb, så de to selskaber skriver under på kontrakter med entreprenører om at bygge 100.000 nye hotelværelser i Odense de næste fem år, uden mulighed for at annullere aftalerne.

Nu bliver det spændende, om den efterspørgsel faktisk kommer, og den enorme satsning på turister i Odense bærer frugt – eller om det ender med nogle gigantiske konkurser, der vil skabe rystelser langt ud over Odenses grænser.

Okay, det er måske ikke verdens bedste analogi. Men jeg synes, det er meget rart nogle gange at holde den digitale og den fysiske verden op mod hinanden. For den digitale verden, i dette tilfælde udviklingen inden for AI-datacentre, kan være svær at forholde sig til.

I flere år har vi talt om risikoen for en AI-boble, der en dag måske brister med et stort brag. Det er sket i takt med, at OpenAI, Anthropic, xAI, Meta og de andre har postet ekstreme beløb i datacentre, chips og fremtidige kontrakter.

AI-selskaberne – og frontløberne især – har satset så voldsomt, at det er svært at fatte. OpenAI og Anthropic har kørt med gigantiske underskud, mens de begge har forsøgt at positionere sig og udvikle kunstig intelligens til nye niveauer, så hurtigt som muligt.

Dario Amodei fra Anthropic har skrevet under på aftaler om nye datacentre for 3.400 mia. kr. de kommende 7-10 år. Foto: Carlos Barria/Reuters

I marts rejste OpenAI 800 mia. kr. fra investorer. Du ved, bare til at holde butikken kørende og lyset tændt. Planen var så tilsyneladende at gå på børsen her i efteråret, men det er udskudt til næste år. Så nu rejser OpenAI lige 200 nye milliarder, ifølge Bloomberg.

Hele det her regnestykke har været omgivet af temmelig meget tåge. Men nu begynder vi at få flere og flere tal. Ikke mindst fordi OpenAI’s ærkekonkurrent Anthropic er i fuld gang med sin børsnotering, der forventes i november.

Og det børsprospekt, som skal overbevise investorerne om at købe aktier i Anthropic, er nu blevet lækket til et par amerikanske medier. Og der er nogle tal, der er nærmest helt overjordiske. Det har jeg skrevet en historie om her.

Anthropic – som for ikke så længe siden var en slags lillesøster i forhold til OpenAI og blev skabt for kun fem år siden – forventer at kunne gå på børsen til en markedsværdi på 13.000 milliarder kroner. Danmarks BNP var til sammenligning på 3.119 mia. kr. sidste år.

Samtidig har Anthropic skrevet under på aftaler om at købe datacentre og regnekraft for 3.400 mia. kr. de næste 7-10 år. Af dem er kontrakter for cirka 2.700 mia. kr. umulige at annullere.

Det er mange penge for et selskab, som ikke for alvor har givet overskud endnu. Sidste år havde Anthropic et underskud på 277 mia. kr. – men dog kun 53 mia. kr. i driftsunderskud.

Men der er sket noget. De seneste to kvartaler har der været overskud på driften. Altså hvis man opgør tallene på Anthropics egen måde.

Det helt afgørende er, at omsætningen er eksploderet. I seneste kvartal havde Anthropic en omsætning på 75,5 mia. kr., og selskabet mener selv, at det i løbet af 2026 vil nå et niveau, der svarer til 650 mia. kr. i årlig omsætning.

Næsten hele den vækst, målt i absolutte tal, er kommet i løbet af i år.

Samme billede viser sig hos OpenAI. Her er omsætningen nu på et niveau pr. måned, der svarer til 460 mia. kr. om året, hvis man ganger op, ifølge Reuters. Her har væksten kommet mere løbende, men med et voldsomt skud opad hen over sommeren.

Det er selvfølgelig AI-agent-bølgen, der har gjort livet meget sjovere for de store AI-selskaber. For tidligere tjente de ikke ret mange penge på alle de gratis brugere af ChatGPT eller powerbrugere, der betalte 20 dollars om måneden, men så brugte så meget regnekraft, at det alene var dyrere at drive end de 20 dollars hver måned.

Hvor vi ender, er stadig svært at sige. Om de enorme lån og regninger i fremtiden kan vælte læsset, eller om det viser sig kun lige at dække det mest nødvendige, og der faktisk skal bygges endnu flere datacentre for at følge med efterspørgslen.

AI-agenter har nemlig vist sig både at være så brugbare for mange mennesker, at de gerne vil betale gode penge for Claude Code og OpenAI Codex, for eksempel. Men det er også en teknologi, der kræver langt mere regnekraft end et opslag på ChatGPT eller Claude.

Der er selvfølgelig folk derude, der forsøger at regne på, hvordan fremtiden ser ud for AI-branchen.

En ny rapport fra konsulenthuset Bain har kigget på, hvor stort et marked der skal til, for at understøtte de massive investeringer i datacentre. Bain har ud fra dagens investeringslyst fundet frem til, at udgifterne til AI-datacentre kan ramme 10.000 mia. kr. om året om fem år. Det er tre gange Danmarks nuværende BNP. Og skal det løbe rundt økonomisk, vil det kræve årlige indtægter hos AI-selskaberne på hen mod 40.000 mia. kr.

Ud fra de markeder og kunder og behov, som Bain-konsulenterne kan se nu, regner de sig frem til potentielle indtægter på mellem 8000 og 12.000 mia. kr. Resten – op til de 40.000 milliarder – skal så komme fra nye markeder og nye produkter.

Den slags tal er altid lidt flyvske, men jeg tog dem med, fordi de giver et fint billede af, at der stadig er et stykke vej endnu.

Men omvendt kan alting ændre sig lynhurtigt. Eksplosionen i omsætningen hos OpenAI og Anthropic kom nærmest ud af det blå henover 2026. Det kan ske igen med nye måder at bruge AI-teknologien på.

Og lige nu ser vi samtidig en udrulning af AI-agenter ikke bare til programmører og mere tech-kyndige AI-brugere, men til hr. og fru Facebook. Med lanceringen af Zuckerbergs Muse-produkt, som er AI-agenter til folket og senest noget i samme stil fra OpenAI med Dots, der også er små nuttede AI-agenter.

Ligesom vi i dag alle sammen (næsten) betaler til et mobiltelefon-abonnement, en streaming-tjeneste – og de virksomheder, der sælger varer på nettet betaler en slags ”Google-skat” for at få kunder ind i butikken – kan vi ende med alle at betale for intelligens. Og så bliver det måske så uundværlig en del af vores liv, at vi gerne betaler et firecifret beløb – og om nødvendigt dropper de 300 kr. til Netflix og Disney+.

Måske bliver vores abonnement hos OpenAI eller et andet AI-selskab hele vores adgangsvej ind til alle de andre digitale tjenester, ligesom vi i dag har en iPhone og skal igennem Apples App Store og bruger Googles søgemaskine.

Så bliver det for alvor sjovt at være OpenAI, Anthropic, eller hvem vi nu ender med at foretrække som vores primære intelligens- og agentleverandør. Men vi ved det ikke. Og der er stadig en risiko for, at nogle af de 100.000 hotelværelser kommer til at stå tomme.

UGENS NYHEDER

Dansk tech-stjerne har samlet 150 mio. kr. ind for at give et gratis styresystem til alle. Ja, det er måske bare en ny Linux-distribution – og dem er der mange af. Men danske David Heinemeier Hansson satser i en helt anden skala end normalt i Linux-miljøet på at få gjort sin Linux-variant Omarchy til en succes. Altså som et gratis alternativ til Windows eller MacOS. Salgsargumentet for at skifte til Omarchy er blandt andet, at AI-agenter er indbygget, så man nemt selv kan skræddersy alting. Det kan du ikke i Windows og slet ikke på Mac.