Hvad siger en ny Ferrari og en selvkørende Maserati om Europas tech-styrker?

KÆRE LÆSER

Jeg havde egentlig lagt nyhedsbrevet klar til udsendelse i går, da nyhedsstrømmen pludselig blandede sig i mine planer.

For problemet med huller i softwaren, der nu bliver opdaget med AI-værktøjer, blev meget konkret onsdag eftermiddag, da der blev trykket på den helt store alarmknap.

70 pct. af verdens websider og tjenester er bygget med PHP, og alle fik travlt med at lukke ned og opdatere, da det blev offentliggjort, at en kritisk fejl gjorde det muligt for hackere at overtage alverdens hjemmesider så let som ingenting.

Den gode nyhed, i hvert fald i Danmark, er, at der ikke kan være en eneste tilbage, som ikke har opdaget problemet nu, da både Aula, DMI, Tinglysning og meget andet lukkede ned i timevis, og gule breaking-bjælker fløj rundt. Men vi kommer desværre til at have flere af den slags episoder. Der er masser af sikkerhedshuller at finde endnu.

Den problemstilling kommer du nok til at læse mere om i mine fremtidige nyhedsbreve, men nu vil jeg vende tilbage til det emne, som jeg egentlig havde tænkt mig at fortælle jer om i dag.

For før efterårsferien prøvede jeg noget, jeg ikke lige havde på min bucket-list: Jeg kørte rundt i Torinos lidt hidsige trafik i en selvkørende Maserati, baseret på teknologi fra et britisk firma, Wayve. Ligesom Tesla har Wayve satset på kun at bruge kameraer, mens Google og mange andre bruger lidar og radar.

Jeg var på inspirationstur til tech-konferencen Wave by Vento, som ikke er kæmpestor, med kun to spor, men som havde et fint line-up af interessante tech-typer.

På den selvkørende front var både britiske Alex Kendall, der står bag Wayve, og James Peng, stifter af Pony.ai, på scenen og fortælle om deres planer. Altså to ikke-amerikanske selskaber, der er i direkte konkurrence med Tesla og Waymo, der i dag er de førende på verdensplan.

Det var på den ene side opmuntrende. På den anden side sagde Alex Kendall, at de ville være klar til at lancere deres selvkørende teknologi i 2028. To år er nærmest en lille evighed i denne her branche.

Pony.ai er omvendt allerede i fuld gang i Kina med over 10.000 ture med passagerer dagligt med helt selvkørende biler, uden sikkerhedschauffører. Der har siden foråret været testkørsler i Zagreb i Kroatien, nu uden et menneske bag rattet, og Pony.ai har annonceret, at 2.000 robottaxaer er på vej i fire europæiske storbyer, hvoraf London og Manchester indtil videre er meldt ud.

På bilfronten hørte jeg også en snak mellem Jony Ive, den meget berømte designer bag alverdens Apple-produkter, og John Elkann, bestyrelsesformand for Ferrari og Stellantis.

Jony Ive står nemlig også bag designet af den meget omdiskuterede Ferrari Luce, den første elbil med den stejlende hest på fronten. Og i en markant anden stil end de klassiske røde Ferrari-modeller med dunkende cylindre.

Ferrari Luce fik massiv kritik for sit design ved lanceringen. Men den er altså pænere i virkeligheden. Foto: Reuters/Claudia Greco/Scanpix

Det er svært for alvor at skille sig ud som elbil, for i dag kan næsten enhver producent tilføje hestekræfter i massevis. Og betjeningen af bilens funktioner foregår i høj grad via en skærm.

Der var i stedet fokus på nogle helt bestemte detaljer, især rattet og nøglen, fortalte Jony Ive. Rattet skulle helst bare være simpelt og intuitivt – altså ikke selve rattet, men knapperne på rattet. Og nøglen skulle være ’levende’. Den skulle overføre Ferraris ånd til bilen, når man satte sig ind og monterede nøglen i midterkonsollen.

Det var løst ved at lave nøglen i glas og montere et lille e-ink-display med farver bag glasset. Det er en type skærm, der kun bruger strøm, når den skal skifte indhold på skærmen. På den måde kunne nøglen være gul uden for bilen – men når den blev brugt til at vække bilen til live, forsvandt den gule farve. Brugeren skulle føle, at Ferrari-farven blev ’overført’ til bilen.

Det er den slags, der adskiller en luksusbil fra masserne. Man kunne sige, at det er helt unødvendig over-engineering. Men lige her syntes jeg, det gav mening. Et eller andet særligt skal man jo have for pengene, hvis man køber en bil i den klasse.

Svenske Max Junestrand står bag Legora, en AI-startup med løsninger til advokater og jurister. Og baseret i Sverige – der kan svenskerne altså bare noget, som vi ikke har haft samme held med i Danmark.

Han forklarede, at man som svensk tech-startup godt ved, at man skal rykke globalt meget hurtigt. I software får den globale vinder typisk 90 pct. af markedet, mens de næste fem må dele de næste ti procent, lød tommelfingerreglen.

Og der er masser af konkurrenter til Legora, så de er nødt til at udvikle ekstremt hurtigt for at komme med et bedre produkt end de andre, typisk amerikanske konkurrenter.

»Jeg siger til teamet, at vi ikke bygger slotte, men sandslotte,« sagde Max Junestrand.

Det er så også den eneste måde, europæiske løsninger kan vokse frem – ved at være mindst lige så gode som de amerikanske, mente han. Når det gælder software til virksomheder, og ikke noget kritisk infrastruktur, vil de bedste løsninger vinde, uanset al snakken om digital suverænitet, mente han. Indtil videre går det godt for Legora. Omsætningen er fordoblet til 200 mio. kr. på under seks måneder.

Den amerikanske tech-iværksætter Manny Medina var flyttet til Europa og havde aktivt valgt at placere sit nye startup-eventyr i London i stedet for i USA. For kampen om talentfulde unge var for hård på USA’s vestkyst. Og i London har man 12 mio. mennesker og fem top-universiteter omkring sig, forklarede han fra scenen.

Det var jo også opmuntrende.

Til sammen var det dejligt med al snakken om de mange muligheder i Europa, om lovende startups og om en enestående mulighed for at være med igen, fordi AI åbner dørene for alle og rydder spillebrættet. Men den stemning voksede dog ikke ind i himlen.

Selv alverdens optimisme kan ikke skjule, at vi i Europa er langt bagud på mange fronter. Både inden for kunstig intelligens, hvor Europa kun har 5 pct. af verdens datacenterkapacitet, og nul procent af de førende AI-modeller. Men også inden for rumfart. Vi er nødt til at kunne sende egne raketter op og have adgang til rummet, lød det fra Tommaso Ghidini, teknisk direktør hos European Space Agency. Ellers bliver vi skrevet ud af historien, mente han.

Turen i den selvkørende Maserati gik meget fint, men det er selvfølgelig slet ikke nok til at vurdere den britisk-udviklede teknologi fra Wayve.

Blandt en masse Fiat’er, Alfa Romeoer og Lanciaer på Torinos gader – biler vi nærmest ikke ser i Danmark længere – gled Maseratien smidigt igennem trafikken. Men med en brummende lyd, for den var benzindrevet. Det havde jeg heller ikke lige regnet med.

UGENS NYHEDER

Elon Musk har haft travlt. Først demonstrerede han den kommende Tesla Roadster, med indbyggede trykluftsdyser, der kunne få en særlig udgave af bilen til at flyve i kort tid. Det var cirka lige så relevant, som hvis en raket fra SpaceX havde fået monteret fire hjul og demonstrerede en perfekt parallelparkering. Men rent teknisk, med rene nørd-briller på, var det jo ret blæret. Se en af videoerne her - hvor der også bliver brugt et system til at suge bilen fast til underlaget.

Dyser og en kæmpe tank med trykluft gør det muligt for en særlig udgave af Tesla Roadster at flyve. I meget kort tid. Foto: Tesla

Han blev også afsløret i at have løjet (chok) om at have skruet ned for Starlink og Starshield over Ukraine, der pludseligt blev alvorligt stækket i sit luftforsvar og -angreb. Dermed kunne flere russiske missiler nå igennem og slå ihjel. Wall Street Journal skrev, at det var Elon Musk, der gjorde det på egen hånd, selvom han senere forsøgte at skyde skylden på Det Hvide Hus.