Vægttabsmedicin presser bryggerierne: Sådan stiller det Carlsberg
Voksende brug af GLP-1-medicin kan ændre drikkevanerne. Heineken kommer nu med advarsel, men ifølge analytiker kan udbredelsen ligefrem blive en fordel for Carlsberg.
Hypen omkring vægttabsmedicin er kommet på radaren hos Carlsberg-konkurrenten Heineken.
Sådan skrev Reuters for nylig på baggrund af en præsentation, hvor den hollandske bryggerikæmpe har advaret britiske pubber og barer mod en stigende brug af de såkaldte GLP-1-midler, der risikerer at svække salget af øl og cider og kræver tilpasning af sortimentet.





