Norden er gået nybyg-amok i glohedt marked: Ordrebogen afslører fremtidens rederi
Det danske rederi Norden udvider i en række segmenter for at kunne løse kundernes stigende komplekse fragtbehov, fortæller topchefen.
Der skal nye, men også anderledes skibe til for at efterkomme verdenshandlens kompleksitet og den glohede efterspørgsel i tørlastindustrien.
Sådan lyder erkendelsen hos det danske rederi Norden, der derfor har haft en usædvanlig løs hånd på købsknappen det seneste år, hvor ordrebogen for tørlastskibe nu ligger på 41 skibe. Det højeste niveau i 20 år.



