Børsnotering viser, hvor fuldstændig ekstrem branchen er – men nu med overskud

KÆRE LÆSER

Så er vi i gang igen! En ny børsnotering truer, og denne gang er det første gang, at et ’rent’ AI-selskab skal vurderes af markedet. SpaceX-noteringen var også spændende, men det var også et mystisk mix af alt muligt, som var svært overhovedet at finde en fællesnævner for. Samt kulørte indspark som den KPI, der ville udløse gevinst til Elon Musk, når SpaceX har fået bygget en koloni med én million indbyggere på Mars. Altså menneske-indbyggere.

Nå, tilbage til Anthropic, som det jo handler om nu.

Prospektet landede i starten af denne uge, og jeg fik skrevet lidt om nogle af de mere vilde dele af det her. Du kan også høre en lyn-analyse-podcast om Anthropic, jeg var med i.

Først og fremmest er der optimisme hos Anthropic og de banker, der hjælper med børsnoteringen og er ude og trykteste markedet. Den endnu uofficielle melding er, at Anthropic vil ramme en markedsværdi på mellem 1.500 og 2.000 mia. dollars. I danske kroner er det mellem 10.000 mia. og 13.300 mia. kr. Midt i det interval landede SpaceX i juni og kunne dermed tage rekorden som historiens største børsnotering. Men Anthropic kan altså – måske – overgå Elon Musk få måneder senere.

Det fine ved sådan en børsnotering er alt det, som et selskab så er tvunget til at lægge frem offentligt. Livet som privatejet selskab gør det muligt at skjule underskud, gæld og en måske helt håbløs unit economy. Altså regnestykket pr. kunde – kommer der flere penge ind, end vi skal bruge på at betjene denne kunde?

Men de tal, som Anthropic nu skulle lægge frem, så overraskende gode ud. Selskabet kunne faktisk prale af et overskud på driften i årets andet kvartal! Det var der nok ikke mange, der havde set komme for et år siden.

Forklaringen er selvfølgelig, at konceptet med vibe coding og AI-agenter er eksploderet siden da. Da vi fik ChatGPT og de følgende år begyndte at bruge ChatGPT, Copilot, Gemini og Claude, var det sværere at gennemskue, hvordan en almindelig AI-chatbot skulle give håndfast værdi rundt omkring i erhvervslivet. Det var let at forestille sig et loft for, hvor meget en virksomhed ville betale for sådan et hjælpemiddel pr. ansat.

Men med AI-agenter, der selv kan bygge software og hele systemer, og som kan løse mange andre komplekse opgaver på egen hånd, var værdien anderledes konkret. Virksomheder begyndte nu at sammenligne prisen for at bruge Claude pr. måned med prisen for at have en medarbejder ansat.

Resultatet kan man se i regnskabstallene. Omsætningen i første halvår 2026 viste en 13-dobling i forhold til samme periode året før: 109 mia. kr. Det er meget godt gået af et selskab, der blev skabt for fem år siden.

Men selvom der er mange positive overraskelser i tallene, måske også hjulpet af en næsten perfekt timing fra Anthropics side, er der også kritiske røster.

Et tal, som er godt gemt næsten bagerst i det 400 sider lange prospekt, er udgifterne til forskning og udvikling. Altså de ressourcer, som Anthropic skal bruge for at udvikle de kommende AI-modeller.

Her bliver der nemlig blæst godt igennem. Hvis man troede, at store sprogmodeller og hele teknologien rundt om den moderne AI-teknologi nu var ret udviklet, og det nu bare handler om at skrue op for computerkraften, tager man fejl.

Anthropic brugte 65 mia. kr. i første halvår af 2026 på forskning og udvikling, hvilket er mere end en femdobling i forhold til året før. Kan selskabet nu risikere at stå i en situation, hvor disse udgifter stiger så meget, at indtægterne ikke kan følge med, spørger den britiske tech-analytiker Benedict Evans.

Vi har et øjebliksbillede, men det siger ikke så meget, mener han. For hele økonomien omkring kunstig intelligens som et produkt er stadig ved at forme sig. Lige nu er regnekraft for eksempel en knap ressource, men det vil ændre sig.

Alle kritiske spørgsmål til trods, så har Anthropic helt generelt sat de kritiske røster til vægs med tørre tal. I flere år har der generelt været en fortælling om, at OpenAI og Anthropic bare brændte penge af, men ikke havde fundet en vej til at blive profitable. Og vupti, så kan Dario Amodei hive sit regneark frem og pege på en bundlinje, som nu er i sort. Altså på driften, og muligvis ikke i al fremtid. Men alligevel.

Bagefter kan han åbne et metaforisk pengeskab og pege på de 741 mia. kr., som Anthropic har liggende i cash. Derudover er der for 129 mia. kr. værdipapirer. En meget, meget stor del af de 963 mia. kr., som selskabet har rejst fra investorer, er altså aldrig blevet brugt, men ligger bare klar til en regnvejrsdag.

Hvis du går ud og rejser næsten tusind milliarder kroner til et episk eventyr med ny teknologi – så er det virkelig usædvanligt næsten ikke at bruge af dem. Men Anthropic er åbenbart selv blevet overrasket over, hvor mange penge der pludselig kunne komme ind fra kunder, der gik amok med AI-agenterne.

Det næste store spørgsmål er så, om Dario har forkøbt sig. For forventningen om en voldsom vækst og et tilsvarende stort behov for regnekraft, har fået Anthropic til at skrive under på kontrakter med nærmest alle tænkelige leverandører af datacentre og lignende. Henover de næste ti år skal selskabet betale 4.000 mia. kr. for alle disse ydelser. Mange af datacentrene skal lige bygges først. Og fordi det er nogle meget store investeringer, en leverandør så går i gang med, er næsten alle aftalerne umulige at opsige.

Højt spil – men omvendt ville Anthropic heller ikke risikere at stå med nogle få, sølle datacentre og uden mulighed for at levere til alle de kunder, der gerne ville bruge Claude.

Når Anthropic-folkene reelt ikke ved, hvad de får brug for, men altså har regninger for 4.000 mia. kr. på vej ind ad brevsprækken de kommende år, kan man bedre forstå, at de gerne vil gemme lidt på alle de mange penge fra investorer. Og om lidt også fra selve børsnoteringen.

Al snakken om en AI-boble har bølget frem og tilbage. Anthropic kommer med sine tal med et øjebliksbillede, som ser bedre ud end forventet. Det kan som sagt ændre sig, og som børsnoteret selskab kan Anthropic ikke skjule et dårligt kvartal fremover.

Det bliver derfor nu især spændende at se, hvad OpenAI kan præstere. Selskabet, der i lang tid var den absolutte førerhund i feltet, forventer at gå på børsen til næste år, efter at have udskudt datoen.