TSMC's omsætningsvækst vidner om robust efterspørgsel efter AI-chips
Taiwan Semiconductor Manufacturing, TSMC, understreger med en månedlig stigning i salget på 60 pct. den taiwanske chipproducents centrale rolle i den globale udbygning af AI-infrastruktur.
Chipproducenten, som er den foretrukne leverandør til Nvidia og Apple, rapporterede en omsætning i oktober på 586,9 mia. taiwanske dollar - svarende til 17,9 mia. dollar.
Vækstraten var dermed højere end de omkring 51 pct. i septemberkvartalet, skriver Bloomberg News, der også pointerer, at analytikerne venter en vækst på 53 pct. i årets tre sidste måneder.






