Fortsæt til indhold

Jublen fra COP31 siger mest om, hvor slemt det står til

Danmark høster roser på COP31 for at levere en køreplan for udfasning af vedvarende energi. Men regeringen undlader at fortælle om nye tiltag, der trækker den modsatte vej, skriver klimaredaktør Jakob Martini

Erhverv

Få et kritisk indblik i erhvervslivets klimaløsninger og trends med klimaredaktør Jakob Martini direkte i din indbakke hver uge. Skriv dig op til nyhedsbrevet "Finans Klima" her.

I denne uge skriver jeg om:

  • Danmarks nye køreplan for at udfase fossile brændsler, der blev fremlagt til store klapsalver på COP31.
  • Indiens vilde elektrificering, der kan blive afgørende i et globalt magtspil om den fossile økonomi.
  • At Energinet stadig mangler plads i elnettet til vedvarende energiprojekter på 2,5 gigawatt.
  • Og om Norwegian og European Energy, der går sammen om klimavenligt flybrændstof.

KÆRE LÆSER

»Her kommer en positiv nyhed fra COP31.«

Præcis sådan skrev en af landets mest respekterede klimaaktivister i en mail i går eftermiddags. Og i minutterne efter kunne jeg se i min mailboks og Whatsapp-grupper, at mange andre også havde travlt med at dele dagens optur fra klimatopmødet i Tyrkiet.

Mattias Söderberg, der er global klimachef i Folkekirkens Nødhjælp og en central person i det internationale NGO-samarbejde, jublede over, at Danmark som et af de første lande i verden fremlagde en national køreplan for udfasning af fossile brændstoffer.

Planen blev præsenteret af Danmarks klimaminister Samira Nawa (R) på et stort anlagt pressemøde.

11 andre lande deltog ifølge DR også. Det var blandt andet europæiske nationer som Spanien, Portugal, Irland, Tyskland og Sverige samt østaterne Vanuatu, Tuvalu og Marshalløerne. Enten har de eller også vil de udarbejde en lignende national handlingsplan.

For at forstå konteksten skal vi lige en tur tilbage til COP28, der fandt sted i Dubai for tre år siden. Her blev alle verdens lande enige om at omstille sig væk fra fossile brændsler. Men det har siden været umuligt at omsætte den internationale beslutning til noget, der bare minder om en fælles bindende handlingsplan.

I stedet tog værtslandet Brasilien under sidste års COP30 initiativ til at udvikle en frivillig international køreplan uden for de formelle forhandlingsspor. Det er en klub for de ambitiøse lande. Og nu går Danmark altså foran med en national udfasningsplan.

Det er første gang i flere år, at jeg ikke selv er taget til COP. Derfor havde jeg ikke mulighed for at fornemme den internationale respons på Danmarks udspil, men jeg må indrømme, at jeg havde svært ved at mærke suset, da jeg fra mit skrivebord på Rådhuspladsen dykkede ned i køreplanen.

I et 15 sider langt dokument fremlægger regeringen følgende initiativer til at komme af med de fossile brændstoffer:

  • I 2045 skal Danmark være CO2-neutral. I 2050 skal CO2-reduktionen være 110 pct.
  • I 2050 er der slutdato for olie- og gasindvinding i Nordsøen.
  • I 2028 skal man senest have udfaset kul som brændsel i elproduktionen.
  • I 2030 vil man have udfaset fossile subsidier.
  • I de kommende år vil man gennemføre en omfattende elektrificering af samfundet og øge produktionen af vedvarende energi markant.

Det er alt sammen fint. Det er bare ikke nyt.

Flere af initiativerne er besluttet af den forrige regering. Andre af regeringen før den.

Nu er de så samlet i en engelsksproget rapport, hvor man ikke med et eneste ord nævner, at regeringen så sent som i sidste uge besluttede at bruge et milliardbeløb på at gøre benzin og diesel billigere – og dermed øge forbruget.

På samme måde undlader man også at fortælle, at regeringen er i gang med at undersøge muligheden for at høste en milliardgevinst ved at skrue op for produktionen af olie og gas i Nordsøen. Det skal ske ved at forlænge allerede tildelte licenser, så de løber helt frem til slutdatoen i 2050.

Hvorfor jubler de ellers så kritiske NGO’er mon over det?

Mattias Söderberg forklarer, at det handler om at sætte et internationalt aftryk. Han er stadig stor modstander af forlængede Nordsølicenser og billigere benzin, men på COP er fokus et andet.

»Selv om det er gammel vin på en ny flaske i Danmark, så er det en god international nyhed, som skubber til debatten her ved COP31,« uddyber Mattias Söderberg.

Katrine Ehnhuus, der er seniorrådgiver i Mellemfolkeligt Samvirke, indrømmer, at det er med blandede følelser, at hun har rost køreplanen, når regeringen samtidig holder døren åben for at øge den fossile produktion fra Nordsøen.

»Det er selvfølgelig vigtigt, at vi reducerer vores egne udledninger, men det er mindst lige så vigtigt, at vi får overbevist nogle andre om at følge med i den retning,« siger Katrine Ehnhuus.

Meldingerne siger en hel del om, hvilken rolle Danmark spiller i de internationale klimaforhandlinger.

Der bliver rent faktisk lyttet til, hvad vi har gang i, og det kort skal selvfølgelig spilles for at udbrede danske interesser til resten af verden.

Men det siger også noget om, hvor slemt det står til med at udfase den fossile energi i resten af verden. Hvis flere lande havde taget aftalen fra COP28 alvorligt, ville Danmark næppe kunne fremstå som en progressiv frontløber med en samling af flere år gamle udspil.

I løbet af de næste to-tre døgn bliver vi klogere på, hvor mange lande der denne gang vil hoppe med på vognen og begynde udfasningen af den fossile energi.

Det er en af de ting, jeg kommer til at holde øje med i slutspillet på COP31.

De 12 lande på tirsdagens pressemøde fylder ikke meget ud af de ca. 200 lande i FN. Nu forsøger de så at få flere med i flokken, og samtidig vil de have den fossile udfasning skrevet ind i en endelig forpligtende slutaftale på COP31.

Argumentet er klokkeklart. Forud for COP31 blev det slået fast, at vi har kurs mod en temperaturstigning på 2,8 grader, og at vi ikke længere kan nå det fælles globale mål om at begrænse opvarmningen til 1,5 grader.

Men som jeg også har skrevet i et tidligere nyhedsbrev, er det svært at se, hvordan man på nuværende tidspunkt skal få oliestaterne med på den. Og det samme gælder de store udviklingslande, der ikke vil begrænse deres egen vækst.

Det første udkast til en endelig aftaletekst har udløst mere frustration end optimisme, men nu må vi se, om COP’ens dobbelte tyrkisk-australske formandskab har gemt nogle esser i ærmet.

Du kan som altid følge med i klimatopmødets afslutning på FINANS.

Klimaminister Samira Nawa på COP31. Foto: Björn Larsson Rosvall/Ritzau Scanpix

Det er også sket

Elektrorevolution under opsejling: »Vi ser ind i et globalt magtskifte«
Mens COP31 styrer mod endnu en fuser, kan verdens folkerigeste land være på vej mod intet mindre end en grøn elektrorevolution.

Det var jeg selv vidne til, da jeg for nylig besøgte Indien for at blive klogere på, hvordan deres grønne omstilling egentlig spiller sig ud.

Her mødte jeg bl.a. Kuldeep Jain. En indisk iværksætter, der for 16 år siden stiftede selskabet Cleanmax, der opstiller vedvarende energi. Hans rejse er et godt billede på, hvad der sker i Indien.