Fortsæt til indhold

Christiansborg, få dog sat en stopper for det absurde skattecirkus

Hundredvis af danske techvirksomheder er taget som gidsler i en absurd strid om en skatteordning, der burde understøtte fremtidig vækst og dansk innovationskraft, men nu står til at få den stik modsatte virkning. Det er på høje tid, at politikerne veksler deres lovord til handling, skriver chefredaktør Morten Bundgaard i sit nyhedsbrev.

Erhverv

Vil du have ugens skarpeste overblik? Chefredaktør Morten Bundgaard giver dig hver fredag overblik over de vigtigste begivenheder med betydning for dansk erhvervsliv. Skriv dig gratis op til nyhedsbrevet Bundgaards Bundlinje her.

Hvad i himlens navn er det, der foregår på Christiansborg?

Vi hører igen og igen politikerne tale om, at vi skal sikre vores konkurrenceevne og vriste os fri af afhængigheden af både USA og Kina ved at styrke industrier og startups i Europa.

Og så skal vi samtidig trækkes med groteske eksempler på danske virksomheder, der bliver taget som gidsler i et juridisk skattecirkus med rigide danske skattemyndigheder.

Det giver ingen mening.

Nu ved jeg godt, at regeringen netop har indgået en aftale om en ny skattereform, der blandt andet sænker selskabsskatten med tre procentpoint over de kommende år.

Det er bestemt godt nyt for dansk erhvervsliv. Men samtidig har regeringen foreslået at fjerne merfradraget for forskning og udvikling, så det forhøjede F&U-fradrag reduceres til 100 pct.

Det er bare endnu et signal om, at de politiske ambitioner på området ikke altid hænger sammen med den konkrete skattepolitik.

Tag nu den såkaldte skattekreditordning. Den har i årevis været en vigtig livline for danske iværksættere, ikke mindst inden for teknologi og softwareudvikling.

Når en startup bruger millioner af kroner på at udvikle nye produkter og teknologier, er der ofte lang vej til de første indtægter. Til gengæld er der lønninger, udviklingsomkostninger og regninger, der skal betales hver eneste måned. Det er her, skattekreditordningen kommer ind i billedet.

Ordningen giver virksomheder mulighed for at få udbetalt skatteværdien af den del af deres underskud, der stammer fra godkendte forsknings- og udviklingsudgifter.

For en ung virksomhed kan det være forskellen på at kunne fortsætte udviklingen eller måtte trække stikket.

Men ordningen har fået en alvorlig slagside, og det kan vi takke både politikere og skattemyndigheder for.

Balladen handler om, hvornår en softwarevirksomheds udviklingsarbejde kan betegnes som tilstrækkeligt innovativt til at være omfattet af ordningen.

Spørgsmålet har Skattestyrelsen gennem sin praksis gjort til en alvorlig hovedpine for hundredvis af danske softwarevirksomheder, der er fanget i et skattemæssigt limbo.

Med en restriktiv fortolkning af reglerne er virksomheder nemlig blevet mødt med store krav om tilbagebetaling af tidligere udbetalte skattekreditter for millioner af kroner. Beløb, der i værste fald truer virksomhedernes eksistens.

Vi har på Finans beskrevet flere af disse sager, senest i denne uge. En af de ramte er Allan Mørch. Han er stifter og adm. direktør for AskCody, der er blevet mødt med et millionkrav fra skattefar.

Allan Mørch. stifter og adm. direktør for AskCody

AskCody har udviklet en platform til blandt andet mødebookinger. Et stykke software, der bliver brugt af 500.000 brugere og gennem årene har omsat for 300 mio. kr.

Ifølge Allan Mørch har virksomheden skrevet hver eneste linje kode selv, og en pudsig detalje er, at den statslige investeringsfond EIFO tidligere har tildelt AskCody et tocifret millionlån, der netop blev givet på den betingelse, at pengene skulle gå til innovation.

Og det er da tankevækkende, at en virksomhed, der har fået statslig kapital til sin udvikling, samtidig kan blive mødt med krav fra Skattestyrelsen inden for selvsamme område.

Skatteregningen er blevet betalt i forbindelse med et ejerskifte, men Allan Mørch nægter at give op, så han har kørt sagen videre og venter nu på andet år på en afklaring.

Der er over 20 mio. kr. på højkant i sagen, og han er langtfra den eneste, der står i denne absurde situation.

»Det er alene Skat, der skal vurdere, om noget er innovativt. Men det er de voldsomt inkompetente til at vurdere,« sagde han til min kollega Jesper Kildebogaard.

Tænk lige engang. Der er her tale om virksomheder, der har investeret massivt i udvikling, skabt arbejdspladser og forsøgt at bygge fremtidens teknologiske løsninger.

Til gavn for os alle.

Og så bum. Pludselig dumper der et millionkrav fra Skattestyrelsen ind ad brevsprækken, samtidig med at virksomheden står tilbage med en usikkerhed, der er håbløs at navigere i.

Usikkerheden breder sig også til investorerne, lyder kritikken. De bliver nervøse, likviditeten siver, og ledelsen må bruge kræfter på tunge juridiske slagsmål frem for at udvikle forretningen.

Imens risikerer vi alle, at arbejdspladser og lovende virksomheder går tabt.

Harmonerer det med de politiske signaler fra Christiansborg?

Ikke just. Og det er ikke, fordi politikerne ikke kender til problemet.

I juni 2024 indgik regeringen og et bredt flertal i Folketinget netop en ambitiøs iværksætterpakke. Her var der ikke mangel på lovord om Danmarks behov for flere vidensbaserede virksomheder, bedre adgang til kapital, mindre bøvl og færre administrative snubletråde for erhvervslivet.

Ved samme lejlighed anerkendte politikerne, at skattekreditordningen trængte til et grundigt eftersyn.

Det er nu mere end to år siden, og hvad er der siden sket?

Det korte svar er: ingenting.

Danske iværksættere og deres virksomheder er fortsat fanget i det samme skattecirkus.

Og mens vi venter, kunne man med rette stille et simpelt spørgsmål:

Er Skattestyrelsens opgave at være dommer over, hvilke virksomheder der er innovative nok til at få adgang til en skatteordning, som der i øvrigt er stærk politisk opbakning til?

Svaret er et rungende nej.

Selvfølgelig skal Skattestyrelsen kontrollere, at virksomhederne overholder loven og vurdere, om de konkrete udgifter falder inden for lovens rammer for forskning og udvikling.

Men styrelsen er da ikke sat i verden for at definere, hvad der i bredere forstand er tilstrækkeligt innovativt. Det siger sig selv.

Paradoksalt nok har Skattestyrelsen bl.a. besvaret kritikken med, at der er tale om kompliceret stof.

Ja tak, det er jo netop pointen.

Derfor er det også såre simpelt. Det er politikernes ansvar at få skabt klarhed. Og det med det vuns.

Man kan sagtens argumentere for, at skattekreditordningen skal have nogle klare grænser, og at den ikke skal kunne bruges til almindelig it-drift, vedligeholdelse eller rutinemæssige opdateringer.

Men det må være muligt at finde en fornuftig og tidssvarende afgrænsning, der ikke i praksis spænder ben for nye virksomheder og den teknologiske udvikling, politikerne på Christiansborg så gerne vil fremme.

I en tid, hvor Europa kæmper for at opbygge egne teknologiske styrkepositioner, er det jo nærmest at betegne som landsskadelig virksomhed, hvis danske virksomheder presses ud af landet af en skattepraksis, der gør det mere attraktivt at udvikle og investere i forretningen på den anden side af Atlanten.

Dermed sender vi jo fremtidig værdiskabelse, arbejdspladser og potentielle skatteindtægter med flyveren ud af landet.

Det er ganske enkelt ikke godt nok.

Så kære politikere, se dog at få pumpet kludeskoene, og kom ud af starthullerne, som min gamle onkel altid sagde.

Der er brug for handling, ikke flere hensigtserklæringer.

Vil du have ugens skarpeste overblik? Chefredaktør Morten Bundgaard giver dig hver fredag overblik over de vigtigste begivenheder med betydning for dansk erhvervsliv. Skriv dig gratis op til nyhedsbrevet Bundgaards Bundlinje her.

Det har også min opmærksomhed

Illustration: Anders Thykier

12.000 mia. kr. forduftet siden oktober - Jensen Huangs spektakulære fald fra tinderne har kostet dyrt
Ugens helt store internationale skandale kulminerede torsdag, da Nvidias topchef, Jensen Huang, blev fyret efter nye afsløringer af topchefens omgang med det modsatte køn. Startskuddet blev Huangs indrømmelse af at have haft en affære med Alice Huang, der er mistænkt for at være en kinesisk spion.

Prisen for skandalen har været til at tage at føle på. Siden toppen i oktober er Nvidias aktiekurs nu dykket med næsten en tredjedel. Dermed er værdier for 12.000 mia. kr. forsvundet.

Jensen Huang havde ellers hele verden i sin hule hånd. Hans livsværk, Nvidia, var blevet verdens mest værdifulde selskab og Jensen Huang selv en af verdens rigeste mænd. Han blev modtaget som en verdensstjerne, uanset hvor han kom, og blev set som den ubetinget mest magtfulde og afgørende person i hele tech-industrien. Men nu smuldrer det hele som et sandslot ved højvande, som min kollega Jesper Kildebogaard skriver i denne feature om en af de største skandaler i techverdenen i nyere tid.

Niels Ulrich Duedahl, topchef i Danish Crown. Arkivfoto: Thomas Lekfeldt

Forskelsbehandling og hemmelige særpriser skaber ny uro i Danish Crown
Mine to kolleger Mathias Lorenzen og Peter Thomsen har igennem de seneste uger leveret en række afsløringer om krisen i Danish Crown, der bl.a. involverer ledelsesstilen hos topchef Niels Duedahl, bonusprogrammer og kontroversielle slagtemetoder.

Senest har vi på Finans bragt en vældig interessant historie om, at ledelsen i Danish Crown har udfordret andelstanken ved at indkøbe titusindvis af grise til hemmelige særpriser fra bl.a. tidligere andelshavere, der har været højere end de priser, som Danish Crown har betalt sine ejere. Forskelsbehandlingen har udløst ny uro i selskabet og ført til kritik fra en af koncernens toneangivende andelshavere, storbonden Peter Kjær Knudsen.

»Jeg har stået last og brast med Danish Crown i en dårlig periode og er blevet der, og nu skal jeg så afregnes dårligere end dem, som lige er kommet ind,« sagde han til Finans.

Læs hele historien her.

Danske milliardkoncerner vil indtage verdens folkerigeste land
Der sker ting og sager i Indien for tiden. Mens Donald Trump vender ryggen til både Europa og klimakampen, bliver Indien udpeget som en ny vækstmotor for især den grønne danske industri. Derfor sendte vi Finans’ klimaredaktør, Jakob Martini, til verdens folkerigeste nation for at se nærmere på, hvad det er for en grøn tsunami, der skyller hen over det enorme land, og hvilke muligheder det åbner for danske virksomheder og investorer. Det er der kommet en hel serie af artikler ud af, som kan følges løbende her.

Ugens podcast

Check your ego at the door
Natten efter American Music Awards i 1985 samlede Quincy Jones popverdenens største stjerner i et studie i Los Angeles. På døren hang en lille seddel: Check your ego at the door. Lad dit ego blive udenfor. Klokken otte næste morgen var det legendariske hit ”We Are the World” færdigt.

Den nat er Thomas Juls ledelsessang.

Som adm. direktør i KMD leder han flere tusind mennesker. Selvom gode resultater er et spørgsmål om samspil, skal egoet også ind på de rigtige tidspunkter.

Sammen med vært Mette Højen taler Thomas Jul om feedback og om, hvorfor øvelse gør mester, og om trompeten i taxaens handskerum i New York.

Det gør han i den seneste episode af podcasten ”Topchefernes Playliste”.

Du kan lytte med her.

Ugens anbefaling

Det startede med en burger til 250.000 euro, men hvor blev revolutionen af?
I 2013 blev verdens første laboratoriedyrkede burger præsenteret i London. Den havde kostet 250.000 euro at fremstille, men skulle være begyndelsen på en revolution, der kunne gøre konventionel kødproduktion overflødig.

Siden er flere milliarder dollars strømmet ind i industrien, og visionerne har været svimlende. Men i dag kan laboratoriekød stort set kun købes ét sted i verden: i en enkelt slagterbutik i Singapore. I North Carolina gik en ny, gigantisk kyllingefabrik konkurs, før den overhovedet nåede at producere ét eneste stykke kød.

The Guardian har fulgt milliarddrømmen om at revolutionere vores fødevareproduktion. Fra de første storladne løfter til den temmelig håndfaste virkelighed, og det er en historie om teknologisk fremskridt, investeringshype og måske også om grænserne for, hvor meget vi egentlig kan industrialisere vores fødevarer. Læs featuren her.

Ugens citat

»Den er meget, meget billig. Som aktionær ville jeg være det foruden. Det er negativt. Men jeg har svært ved at se, at det ødelægger den langsigtede investeringscase. Han har et kæmpe team bag sig. Det er ikke et one man show.«

Morten Gregersen, Formueplejes aktiechef, om Nvidia-aktien, efter at den nu forhenværende frontfigur Jensen Huangs affærer, der har martret selskabets aktionærer de seneste uger.

Tak for at læse med! God fredag, og ha’ en velsignet weekend.

Morten Bundgaard

Vil du have ugens skarpeste overblik? Chefredaktør Morten Bundgaard giver dig hver fredag overblik over de vigtigste begivenheder med betydning for dansk erhvervsliv. Skriv dig gratis op til nyhedsbrevet Bundgaards Bundlinje her.