Revisorerne er bedre end deres rygte

Selv om danske revisorer er blevet hængt til tørre adskillige gange, når eksempelvis banker og ejendomsinvestorer er gået ned med blanke påtegninger, viser to nye undersøgelser, at de er bedre end deres rygte.

Undersøgelserne stammer dels fra revisorernes eget brancheorgan, Danske Revisorer (FSR), dels fra fire nordiske forskere, og begge fokuserer på, hvor ofte revisorerne har hejst advarselsflag om en virksomheds overlevelsesevne inden konkursen.

De viser, at revisorerne er blevet bedre til at spotteopdage, hvilke virksomheder der er i fare for at gå konkurs, og at de er markant bedre end deres nordiske kolleger.

Revisorerne håber selv, at de nu kan imødegå den voldsomme kritik af deres rolle i blandt andet bankkrakkene, hvor de er blevet klandret for at have snorksovet under finanskrisen, fordi de har udstyret adskillige nu krakkede banker med blanke påtegninger i det forudgående regnskab.

Skal råbe vagt i gevær

Ifølge undersøgelsen fra FSR havde revisorerne hejst advarselsflaget i form af et forbehold eller en supplerende bemærkning om fortsat drift – også kendt som going concern-princippet – i 60 pct. af de virksomheder, der krakkede senest et år efter seneste regnskabsår.

»Vi er offentlighedens tillidsrepræsentant, og analysen viser, at vi lever op til den rolle,« mener FSR-formand Morten Speitzer.

Det hører med til billedet af FSR-undersøgelsen, at kun 21 pct. af de fallerede virksomheder går konkurs inden for det første år efter seneste regnskabsperiode. Det er den periode, som revisorerne skal erklære sig om, men revisorerne skal også gøre opmærksom på usikkerhedsfaktorer, der rækker ud over den etårige periode. Blandt de virksomheder, som går konkurs senere end et år efter seneste regnskabsperiode, havde revisorerne kun hejst advarselsflag i 37 pct. af tilfældene.

Bedst i Norden

Analysen baserer sig på virksomheder, der gik konkurs i 2011, mens den anden fokuserer på virksomheder, der gik ned i 2009. Dengang tog revisorerne forbehold eller tilføjede supplerende oplysninger om going concern i 48 pct. af de virksomheder, der krakkede inden for et år efter seneste regnskabsår, og selv om tallet dermed er noget lavere end FSR-undersøgelsen, er det alligevel markant højere end i de øvrige nordiske lande.

»Jeg synes, at danske revisorer skal have stor ros. Selvfølgelig havde det ideelle været, om man havde fanget 100 pct., men det kan man ikke forvente. Nogle gange går virksomheder konkurs, fordi de er afhængige af noget i omverdenen, f.eks. hvis banken pludselig lukker sine kreditter,« siger professor og leder af revisoruddannelsen på CBS Kim Klarskov Jeppesen, der er medforfatter på den uafhængige undersøgelse.

Revisorerne i Norge havde kun taget forbehold eller tilføjet supplerende oplysninger om going concern i 25 pct. af de konkursramte selskaber. I Finland hed tallet 20 pct., mens Sverige skraber bunden med 18 pct.

Blanke bankkrak

Professor Lars Bo Langsted, der underviser i revisoransvar på Aalborg Universitet, kalder de danske tal »ganske imponerende«.

»En virksomheds overlevelsesevne afhænger af forfærdeligt mange ting, og det ville næsten være uhyggeligt, hvis revisorerne havde ramt rigtigt i mange flere tilfælde. Det er jo heller ikke godt, hvis man tager forbehold, og det ikke er berettiget. Det er en meget vanskelig manøvre,« siger han.

Morten Speitzer fra FSR erkender, at særligt bankkrakkene har givet revisorerne imageproblemer.

Senest kom BDO i skudlinjen på grund af blanke påtegninger i Tønder Bank, men lignende kritik har været rejst i andre sager som Roskilde Bank, Cimber Sterling, IT Factory og en række ejendomsinvestorer.

»Jeg kan godt forstå, at man spørger, hvordan en bank kan gå ned otte måneder efter seneste årsregnskab med en blank påtegning. Men tingene er mere komplekse inden for den finansielle sektor,« siger Morten Speitzer, der ikke selv vil drage en konklusion af revisorernes arbejde i banksagerne.