Investeringsselskabet Luxor fastholder forventningerne
Investeringsselskabet Luxor er torsdag formiddag kommet med regnskab for tredje kvartal af det forskudte regnskabsår 2013/14, hvor basisindtjeningen er steget og hvor forventningerne fastholdes.
Koncernens resultat før skat for regnskabsårets kvartal er steget til 11,6 mio. kr. fra 0,5 mio. for samme periode året forinden. Resultatet er præget af positive dagsværdireguleringer på værdipapirer med kr. 5,0 mio., avance ved salg af ejendom bestemt for salg kr. 3,8 mio., og negativ dagsværdiregulering af gæld til kreditinstitutter og realkreditlån med kr. 2,2 mio. Basisindtjeningen i tredje kvartal steg til 4,9 mio. kr. fra 2,3 mio. kr., hvilket er på linje med det forudsatte.
For regnskabsåret 2013/14 fastholdes forventningerne til resultatet før skat til 15-20 mio. kr. I det forventede årsresultat indgår basisindtjeningen uændret med kr. 9-13 mio. kr.


