Erhverv

"MRSA er kommet for at blive"

Så kontant er overskriften på et nyhedsbrev fra formanden for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, til organisationens medlemmer.

Artiklens øverste billede
Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer

I nyhedsbrevet skriver han blandt andet:

- Realiteten er, at MRSA CC398 har nået et niveau, hvor der ingen vej er tilbage: Vi bliver nødt til at leve med MRSA CC398 både i landbruget og i det omgivende samfund (...). Det skriver Ingeniøren.

Ifølge landbrugets formand, Martin Merrild, er vores viden om MRSA så lille, at vi ikke kan bekæmpe den.

- Vi forstår godt, at folk er bekymrede. Men det er ikke realistisk at fjerne bakterien, siger Claus Fertin, direktør i Videncenter for Svineproduktion i Landbrug & Fødevarer, der stiller op til interview med Ingeniøren, da Martin Merrild er i Canada.

Han hæfter sig ved, at svine-MRSA ikke blot er i svin, men også i mennesker såvel som husdyr, og derfor vil bakterien blive ved at komme igen, ligegyldigt hvor drastiske midler der bliver taget i brug.

- Vi ved simpelthen ikke nok om bakterien, og hvordan vi slipper af med den. Vi ved bare, at den kommer igen, om så vi slår alle dyr ned, siger Claus Fertin til Ingeniøren.

Det betyder dog ikke, at landbruget har givet op i forhold til at begrænse smitten, understreger både han og formand Martin Merrild.

- Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at begrænse spredning fra svinebesætningen, samtidig med at vi bakker op om at få kortlagt mest mulig viden om smittevejene for MRSA, siger Claus Fertin.

Derfor vil Landbrug og Fødevarer i nærmeste fremtid toppe indsatsen mod MRSA op med fornyet informationsmateriale og ekstra uddannelse til sine medlemmer, der blandt andet sætter fokus på hygiejne.

- Der har altid været fokus på god hygiejne i landbruget, men vi må sikre, at de ansatte på svinefarmen ved, hvordan det kan gøre endnu bedre, siger Claus Fertin.

Alene i år er der konstateret 663 tilfælde af MRSA-smittede personer på de danske sygehuse. Antallet for hele 2013 var 648.

Kilde: Ingeniøren

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.