Fortsæt til indhold

Ældreboom sætter blebranchen på den anden ende

Der bliver solgt flere voksen- end babybleer i Japan. Og det vil brede sig.

Voksnes brug af bleer er tilsyneladende ikke det store tabu i Japan. Her vises seneste modeller ved et modeshow for voksenbleer.
Erhverv
Aktiefokus

Den demografiske udfordring med den aldrende befolkning er tydeligt afspejlet i salget bleer. Salget af voksenbleer i Japan i 2014 ventes at overgå salget af babybleer ifølge detailresearchefirmaet Euromonitor International.

Den mest ekstreme udvikling i demografien i de store lande findes i Japan, imens den amerikanske befolkning har oplevet vækst med en øget befolkningstilgang, men der ses alligevel de første tegn på en demografisk ændring er under opsejling i USA.

Udviklingen i salget af inkontinensprodukter kontra blesalget viser trenden med en aldrende befolkning hos amerikanerne, og det giver bekymringer. Salget af inkontinensprodukter er siden 2007 steget med 20 pct. i USA til 1,4 mia. dollar, imens salget af babybleer er faldet med 8 pct. til 4,8 mia. dollar i samme periode.

Den amerikanske husholdnings- og hygiejneproduktkoncern Procter & Gamble er derfor også trådt tilbage i markedet med inkontinensprodukter for at få andel i det voksende marked efter ti års fravær. Konkurrenterne ser også trenden.

- Imens salget at produkter relateret til fødselstallet falder ses en stigning i den modsatte ende af skalaen med den længere levetid i befolkningen, udtalte Tom Falk fra Kimberly-Clark på en investorkonference.

I 2007 toppede de amerikanske fødsler med 4,32 mio. og i løbet af fem år er de faldet 8,3 pct. til 3,96 mio. ifølge tal fra Centers for Diseases Control and Prevention.

Analytiker Ali Dibadj fra finanshus Bernstein vurderer, at det globale salg af inkontinensprodukter stiger med 8,4 pct. årligt, og han venter, at Procter & Gamble i løbet af få år kan opbygge et salg på 0,5 mia. dollar i denne salgskategori.

På det danske aktiemarked findes Coloplast, som er eksponeret mod inkontinensmarkedet, og dermed også en aktie, som vil nyde godt af udsigterne til vedvarende og høje vækstrater.

Artiklen er publiceret i samarbejde med Jyllands-Posten.