Fortsæt til indhold

Århus Charter er blevet solgt

Det aarhusianske rejseselskab præsenterer sin nye ejer torsdag.

Erhverv

Rejseselskabet Århus Charter er blevet solgt.

Det fremgår af en pressemeddelelse, som firmaet sendte ud onsdag.

Århus Charter vil indtil videre ikke ud med, hvem køberen er.

"Alt materialet bliver lagt frem i morgen," siger indehaver Ulla Stæt Andersen, som bemærker, at hun på nuværende tidspunkt ikke har flere kommentarer til salget.

I pressemeddelelsen meddeler Århus Charter, at den nye ejer med købet vil blive en ny stærk spiller på det danske rejsemarked.

Udvalget af destinationer og muligheder for danskerne bliver derfor endnu større, hedder det i meddelelsen.

Torsdag afholder virksomheden pressemøde, hvor den nye ejer vil blive afsløret.

Artiklen er publiceret i samarbejde med Jyllands-Posten.