Norsk olie-jobfest slut
Ledigheden er kraftigt stigende blandt norske olieingeniører.
Der er sket et markant stemningsskifte i den norske olieindustri, skriver det norske nyhedsmedie E24. Alene i 2014 er ledigheden blandt olieingeniører steget med 50 procent - dog fra et lavt niveau.
I de seneste uger alene har den norske olieindustri varslet opsigelse af 4000 ansatte, og blandt dem der fyrer er store selskaber som Aker Solutions og Statoil.
Der er dog langt fra tale om massearbejdsløshed blandt norske olieingeniører. I følge det norske ingeniørforbund er ledigheden blandt ingeniører fortsat kun på 1,1 procent.
At de norske olieselskaber og underleverandører nu trækker i håndbremsen skyldes hovedsageligt en lav oliepris, der mindsker investeringslysten. Tilbage i maj nedjusterede den norske oliesektor således forventningerne til investeringer i 2015, og siden er forventningerne kun blevet justeret marginalt op. Statoil alene har varslet investeringsbesparelser på 30 mia. norske kroner og øvrige besparelser på otte mia. kroner frem mod 2016.
Norge slutter op om EU-sanktioner mod Rusland
Statoil-chef advarer mod kollektiv depression
Norsk glæde over massiv olieinteresse

