Fortsæt til indhold

Auriga: Nu skal Cheminova sælges

Auriga Industries har ved en ekstraordinær generalforsamling vedtaget at sælge Cheminova til FMC Corporation.

Erhverv
Ritzau Finans

Forslaget blev fremsagt af bestyrelsen, som nu er blevet bemyndiget til at foretage og godkende eventuelle ændringer, som måtte blive nødvendige eller hensigtsmæssige for at gennemføre frasalget, hedder det i en meddelelse fra Auriga.

Cheminova udgør sammen med dets datterselskaber alle Aurigas nuværende operationelle aktiviteter.

Forslaget blev vedtaget af generalforsamlingen med 99,98 pct. af de repræsenterede stemmer og 99,89 pct. af den repræsenterede aktiekapital. I alt 89,86 pct. af stemmerne og 62,89 pct. af aktiekapitalen var repræsenteret på den ekstraordinære generalforsamling.

Artiklen er publiceret i samarbejde med Jyllands-Posten.
Artiklens emner
Cheminova
Auriga Industries