Tager chefen selv imod sygemeldingen falder fraværet
Der er færre fraværsdage, hvis virksomheder og det offentlige vælger at lade sygemeldinger ske til chefen.
At sygemelde sig direkte til chefen vil muligvis fremprovokere en vis frygt hos nogle.
Men fraværsdagene bliver færre, hvis virksomheder og det offentlige vælger den løsning frem for sygemeldinger på mail eller telefonsvarer. Det skriver Politiken mandag.
Baggrunden er en undersøgelse blandt 2000 private virksomheder, som Danmarks Statistik har lavet for blandt andet Copenhagen Business School.
Ifølge Niels Westergård-Nielsen, der er professor på netop CBS, viser tallene fra den endnu ikke offentliggjorte rapport, at der er en direkte sammenhæng mellem, hvordan sygdom bliver indberettet på arbejdspladsen og sygefraværets størrelse.
- Der er et mindre sygefravær der, hvor man melder sig syg til nærmeste chef. Man er tvunget til opmærksomhed, og ledelsen tager sig af situationen, siger Niels Westergård-Nielsen.
Han understreger, at sygefravær har en stor betydning for virksomheders og regioners driftsøkonomi.
2008-tal fra Beskæftigelsesministeriet anslår, at 150.000 danskere melder sig syge hver dag. Det koster samfundet 37 milliarder kroner på årsbasis. Dertil kan man lægge udgifter i sundhedssektoren og værdien af det arbejde, som ikke laves, fordi medarbejderen er syg.
En rundspørge blandt landets fem regioner viser, at Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland alle bruger en sygefraværspolitik, hvor de i alt 68.000 medarbejdere bliver kontaktet på første sygedag.
I Region Nordjylland har man gjort sygefravær til et indsatsområde, fortæller Inge Bolet, der er sundhedsfaglig arbejdsmiljøkonsulent i hr-afdelingen.
Sygefraværspolitikken er udarbejdet i et samarbejde mellem ledere og medarbejdere i regionen, og selv om resultaterne af sommerens nye projekt endnu ikke kan måles i sygefraværsdage, synes lederne i regionen, at det er et godt værktøj til at opdage mistrivsel.
- Mange medarbejdere siger, at det er rigtig godt, at de får nogle faste regler for, hvem vi kontakter. Så behøver de ikke at være bange for, at der ikke bliver taget hånd om de kolleger, som måske har brug for hjælp eller ekstra opmærksomhed, siger Inge Bolet til Politiken.
/ritzau/