Fortsæt til indhold

SAS etablerer ebola-taskforce

Frygten for ebola er nu også nået til SAS.

Erhverv
/ritzau/FINANS

Det skandinaviske flyselskab har stablet en taskforce på benene, der skal aktiveres, hvis der optræder noget mistænkeligt ombord på et af SAS’s fly.

Det skriver branchemediet Check-in.dk.

- Vi har etableret en taskforce, og har en plan, der kan aktiveres med det samme, hvis der sker noget på SAS-fly. Vi betragter det med stor alvor, da vi gerne vil sikre, at vores passagerer kan få en tryg oplevelse, når de rejser med os, siger pressechef Trine Kromann-Mikkelsen fra SAS i Danmark til Check-in.dk.

Udbruddet af ebola i Vestafrika har indtil videre ikke haft nogen indvirkning på billetsalget i SAS, fortæller Trine Kromann-Mikkelsen til Check-in.dk.

Artiklen er publiceret i samarbejde med Jyllands-Posten.
Artiklens emner
Ebola
SAS