Erhverv

Dansk møbelklassiker på nye hænder

Efter en konkurs satser nye ejere på at sælge dansk reol ad andre kanaler.

Artiklens øverste billede
Henrik Lykke Appequist er medejer og direktør i det nye at-bo furniture a/s.

Firmaet har fået nye navn og nye ejere, men medarbejderne og håndværket vil være det gammelkendte, når firmaet at-bo furniture a/s nu vil relancere den danske møbelklassiker at-bo reolen.

Det skal ske via både netbutik og nye forhandlere og på lidt længere sigt også på eksportmarkederne.

Vi vil udvide salgskanalerne, og samtidig vil vi skære ned på træsorterne for at få en kort leveringstid.

Henrik Lykke Appequist, medejer og direktør i at-bo furniture a/s

At-bo Reolen gik konkurs i juli, men nu er nye ejere og et nyt selskab med navnet at-bo furniture a/s klar til en relancering af de håndsnedkererede og fingertap-samlede reoler fra fabrikken i Havdrup ved Roskilde.

»Mens vi har forhandlet, har jeg oplevet, at personalet i det tidligere at-bo reolen har været stærkt engagerede og stolte af både deres arbejde og de produkter, de fremstiller. Alle har arbejdet hårdt på at etablere det nye firma, og jeg er særdeles glad for, at det er lykkedes os at fasthold en lang række nøglemedarbejdere. Derfor vil det være de samme mennesker, der står i produktionshallen,« fortæller Henrik Lykke Appequist, der er medejer og direktør i det nye selskab.

At-bo reolen er kendetegnet af fingertapsamlingerne. Reolen har været fremstillet siden 1967.

Han har ikke selv nogen fortid i møbelbranchen, men har senest arbejdet som konsulent med fokus på kriseramte virksomheder.

»Jeg kan bidrage med nogen viden om ledelse og økonomi, men det er medarbejderne, der ved noget om møbler og møbelproduktion,« siger han.

Den nye virksomhed har foreløbig otte ansatte.

Den nye direktør fortæller, at et mislykket generationsskifte tog livet af det gamle selskab, og samtidig vil de nye ejere gøre visse ting på en anden måde. Det gælder bl.a. forhandlernettet.

»Et en stor af problemet for de tidligere ejere var, at de kunne ville sælge gennem egne butikker. Det vil vi gøre anderledes ved at være mere tilgængelig for kunderne.

Udover salg fra vores netbutik, vil reolerne kunne ses i to showrooms i Aarhus og i København. De to steder leder vi stadig efter, så lige nu har vi en forretning i Herning. Den overtog vi fra det gamle selskab, men vi vil nok flytte den til Aarhus,« siger Henrik Lykke Appequist.

Det nye selskab vil også skære ned på træsorterne.

»Det gamle selskab havde 11 træsorter til reolerne, mens vi i første omgang vil nøjes med 4-5. Det bliver ask, eg, bøg, teak og måske valnød.Dermed kan vi skære ned på leveringstiden. Det gamle firma fremstillede reolerne i meget små serier, og andre møbelproducenter har ofte 4-6 ugers leveringstid. Vi vil måske producere i serier af 100 reoler, så vi kan stille nogen på lager. For mange år siden kunne kunderne nærmest gå ind i butikken og tage en reol med hjem. Vi vil gerne gøre lidt af det samme,« siger direktøren.

Samtidig vil man forsøge at finde kvalitetsbevidste møbelforhandlere over hele landet, tilføjer Henrik Lykke Appequist.

Han lægger ikke skjul på, at ambitionen er at kunne være et alternativ til Montana-reolen.

»Vi betragter dog os selv om en møbelklassiker, mens jeg mere ser Montana som en designklassiker.

»At-bo forbindes også med stilrent nordisk design og funktionelle løsninger. Vores reoler har en uovertruffen styrke, så de sender et signal om både kvalitet og design i særklasse,« mener Henrik Lykke Appequist.

Han har også ambitioner om, at selskabet på lidt længere sigt skal ud på eksportmarkederne. Det bliver dog tidligt om et år.

»Dansk design og dansk møbelhåndværk nyder stor respekt i udlandet, og vi glæder os til at kunne vise vores produkter på et internationalt marked.

Men allerførst skal vi bevise, at vores forretningsmodel holder på det danske marked. Når vi har gjort det, vil vi gerne eksportere til nabolandene Tyskland, Norge og Sverige,« fortæller Henrik Lykke Appequist.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.