Erhverv

Private gøremål i arbejdstiden kan ende med en fyring

Det er vigtigt at have styr på din arbejdsplads’ politik for, hvad du må lave i arbejdstiden.

Artiklens øverste billede
Det er en god ide at tjekke, hvordan din arbejdsgiver forholder sig, til at man sender private mails i arbejdstiden.

De fleste af os har nok opdateret Facebook, sendt en privat mail, læst nyheder eller bestilt tid ved tandlægen i arbejdstiden. Men de private gøremål i arbejdstiden, som for mange er helt naturlige, kan være farlige.

For nyligt afgjorde Vestre Landsret f.eks., at det var helt i orden, da Vestas fyrede en medarbejder, der havde været 15 år i virksomheden, for at have opdateret sin facebookprofil og surfet på internettet i arbejdstiden.

Hvad man må og ikke må give sig til i arbejdstiden er nemlig noget, som chefen udelukkende bestemmer.

”På en arbejdsplads er det arbejdsgiveren, der leder og fordeler arbejdet, så det er arbejdsgiveren, der beslutter, hvad man må bruge arbejdstiden på og virksomhedens udstyr til. Man er forpligtet til at følge de retningslinjer, der er på arbejdspladsen og rette ind, hvis arbejdsgiveren præciserer, at man ikke må bruge sin arbejdstid på f.eks. at ryge. Hvis man gør det alligevel, kan man få en advarsel eller blive fyret,” siger Benjamin Vindum, der er jurist og chefkonsulent i fagforeningen Djøfs rådgivningsafdeling, til Finans.

I Vestas-sagen var der i virksomhedens netpolitik skrevet, at medarbejderne ikke måtte være på internettet i privat øjemed i arbejdstiden. Og arbejdsgiverens anvisninger er gældende, uanset om de er skriftlige eller mundtlige, fortæller Benjamin Vindum.

”Vi opfordrer til, at man læser it-politikker, retningslinjer og medarbejderhåndbøger grundigt igennem. Hvis du er i tvivl, om du f.eks. må gå på Facebook, så spørg dine kollegaer eller din chef,” siger han.

Selvom der på arbejdspladsen ikke er en politik for, om man f.eks. må foretage private telefonopkald, er man ikke berettiget til at gøre det, forklarer Benjamin Vindum. Han understreger dog, at de fleste virksomheder har en fornuftig tilgang til små private gøremål, hvor der er plads til, at man lige kan tage et privat opkald i arbejdstiden.

”Det er typisk ikke noget, der giver anledning til problemer, men vi har da set et par afskedigelsessager af den her karakter,” siger han.

Hvis man bruger sin arbejdsmail til at sende private mail, skal man ikke kun være opmærksom på, at det kan være i strid med virksomhedens it-politik. Der er også risiko for, at chefen læser med.

”Selvom man gerne må bruge virksomhedens mailsystem til at sende private mail, skal man gøre op med sig selv, om man synes, det er en god idé at have private, fortrolige meddelelser liggende på et system, som arbejdsgiveren principielt har adgang til,” siger Benjamin Vindum.

Hvis man i emnefeltet på en e-mail skriver, at det en privat besked, må arbejdsgiveren dog ikke læse den.

”Som udgangspunkt bør arbejdsgiveren ikke læse ens mail. Men hvis man f.eks. er sygemeldt, kan det ske, at arbejdsgiveren har brug for at se ens mail for at uddelegere nogle opgaver til de øvrige ansatte, mens man er væk,” siger Benjamin Vindum.

Han anbefaler helt generelt, at alle virksomheder laver klare retningslinjer, så der ikke opstår tvivl om, hvad man må bruge sin arbejdstid på.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.