Erhverv

Dagligvarekrigen på nettet spidser til

Med en ny alliance med Post Danmark tager netsupermarkedet Osuma.dk kampen op med Nemlig.com.

Artiklens øverste billede

Dagligvarehandel på nettet er stadig et forholdsvist nyt fænomen i Danmark, men aktørerne på markedet har travlt med at opruste i kampen om kundernes gunst.

Tidligere på året fik den ubestridte markedsleder, Nemlig.com, en kapitalindsprøjtning af de store, da Bestseller-milliardæren Anders Holch Povlsen købte 49 pct. af aktierne i selskabet, men Nemlig.com er ikke den eneste på markedet med store armbevægelser.

Osuma.dk, der i dag tilbyder at levere dagligvarer til fire mio. danskere, har lavet et nyt samarbejde med Post Danmark, der fremover skal stå for en stor del af selskabets distribution.

»Det er en måde for os at vokse, uden at det koster millioner af kroner. Indtil videre har vi investeret i egne lastbiler med køleudstyr og ansat chauffører til hver bil, men det er en meget dyr løsning, som ikke er hensigtsmæssig, når vi ønsker at ekspandere så meget,« siger Steen Trier, adm. direktør i Osuma.dk.

Osuma.dk fungerer således:

1. Kunden bestiller dagligvarer på Osuma.dk.

2. Osuma.dk sender bestillingen ud til en af de 23 privatejede Kvickly- og SuperBrugsen-butikker, som firmaet samarbejder med, og varerne plukkes og pakkes.

3. Herefter bliver varerne kørt enten direkte ud til kunden i en af Osuma.dk’s egne lastbiler, eller de afleveres hos det nærmeste Post Danmark-center, som så står for levering.

4. Køber kunden for over 1.200 kr., er leveringen gratis. Ordrer mellem 400-1.200 kr. koster 49 kr. i levering, mens ordrer under 400 kr. koster 99 kr. i levering.

Det er primært i Østjylland og Nordjylland, at Osuma.dk har kunder, men samarbejdet med Post Danmark åbner et hav af nye muligheder. Målsætningen er at blive landsdækkende med rækkevidde i hvert eneste postnummer, og foran sig ser Steen Trier et kæmpe marked.

»Jeg tror på, at rigtig mange danskere vil lære fordelene ved at gøre nogle af deres dagligvareindkøb på nettet. Det bliver en blanding, hvor vi bruges til standardindkøb, mens de mere spændende indkøb gøres i fysiske butikker. Og jeg vil tro, at dagligvarehandel på nettet vil udgøre 10-20 pct. af markedet. Det er mange milliarder kroner.«

Indtil videre er der fire aktører på det danske dagligvaremarked på nettet: Nemlig.com, Osuma.dk, Irma.dk og Superbest.dk, der imidlertid har trykket på pauseknappen for en stund. De fire aktører sidder på 1-2 pct. af det samlede dagligvaremarked, men oplever solid fremgang.

Nemlig.com forventer en omsætning på over en milliard kroner i år, og selvom Osuma.dk kom ud af 2013 med et underskud på 7,9 mio. kr. – primært på grund af investeringer i udstyr og kølebiler – steg omsætningen med 60 pct.

For Steen Trier handler det om at vænne danskerne til, at det hverken er farligt eller besværligt at gøre sine daglige indkøb over nettet. Han erkender, at prisen ikke er Osuma.dk’s styrke, men derimod bekvemmeligheden, som skal lokke kunder til.

»Argumentet for at bruge os er, at man sparer tid. Men vi har også et stort udvalg af varer, og jeg vil ikke udelukke, at vi kobler os sammen med andre leverandører end SuperBrugsen og Kvickly,« siger Steen Trier.

Det kan være en fordel for Osuma.dk at overlade distributionen af varer til Post Danmark, især i områder med få kunder, men der, hvor firmaets kunder er mange, er det bedre og billigere med egen distribution.

Det vurderer detailekspert Henrik Libak, der er tidligere direktør i Føtex, Bilka og Salling og i dag har sit eget konsulentfirma, Libak Retail. Han ser et stort potentiale for netsupermarkederne, men markedet er langt fra problemfrit.

»I Danmark kræver det enorm megen effektivitet at gøre online dagligvarehandel til en lønsom forretning, fordi løn- og logistikomkostninger er høje. Desuden er avancen på dagligvarer lav, og det kræver mange håndteringer, når varer skal plukkes og leveres til kunden. Det er en udfordring, som aktørerne på markedet er nødt til at løse,« siger Henrik Libak.

Han vurderer, at de store detailkæder som Dansk Supermarked og Coop vil reagere, såfremt onlinehandlen vokser sig større, og firmaer som Nemlig.com og Osuma.dk snupper flere markedsandele.

Et afgørende parameter for netsupermarkederne er ikke blot, at de skal levere varer til døren, men lige så meget i præcise tidsrum. Kunderne vil ikke spises af med et leveringstidspunkt »torsdag over middag,« vurderer Henning Bahr, adm. direktør i Retail Institute Scandinavia.

»Hvis man ikke kan målrette sin distribution, duer det ikke, så gider kunderne ikke handle med dig. De danske forbrugere er travle og stiller stadig større krav, som netsupermarkederne, og dermed Osuma.dk, skal formå at leve op til,« siger Henning Bahr.

Post Danmark arbejder i øjeblikket på at effektivisere og forbedre leveringstiden med såkaldt »samme-dags-levering.« Målet er at kunne levere inden for tre tidsintervaller samme dag, som varen er købt. Også Irma.dk og SuperBest-online benytter sig af Post Danmark.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.