Erhverv

To brødre fra Lolland har skræddersyet en millionsucces

På ét år er omsætningen i tøjbutikken Mond of Copenhagen tredoblet. Bag succesen står et ambitiøst brødrepar – og en kropsscanner.

Artiklens øverste billede
Michael Birch Jacobsen (t.v.) og Martin Birch Jacobsen, stifterne af Mond of Copenhagen, til velgørenhedsgallaen LittleBigHelp.

Når Michael og Martin Birch Jacobsen ser en flot kvinde komme gående ned ad gaden, og hun har en mand i jakkesæt ved sin side, er det jakkesættet – ikke kvinden – som de kigger på.

»En lidt skræmmende arbejdsskade,« vælger Michael Birch Jacobsen at kalde det.

For tre et halvt år siden stiftede han med sin lillebror Martin Birch Jacobsen tøjbutikken Mond of Copenhagen, der med utraditionelle metoder, deriblandt en 3D-kropsscanner, er vokset til en millionforretning.

Knap 4 mio. kr. ventes firmaet at omsætte for i år, en pæn stigning fra 1,2 mio. kr. sidste år.

»Jeg tror ikke, at mange af vores klassekammerater fra folkeskolen havde troet, at vi skulle stå, hvor vi står i dag,« siger den 29-årige Michael Birch Jacobsen.

Historien om Mond of Copenhagen er om to brødre fra den lille by Toreby på Lolland, der rendte rundt i genbrugstøj, spillede fodbold med mudder langt op ad benene og i dag lever og ånder for skræddersyet tøj.

Michael Birch Jacobsen fik sit første stykke pæne tøj i 7. klasse i forbindelse med sin konfirmation. Nu kan han finde på at ringe til sin bror klokken to om natten for at diskutere stoftyper.

Mond of Copenhagen sælger skræddersyede jakkesæt og skjorter suppleret med sko og tilbehør og er et miks mellem en fysisk butik og en netbutik.

Konceptet, der er udviklet i samarbejde med Responsfabrikken, går ud på, at kunden får foretaget en professionel opmåling i Mond of Copenhagens butik på Ågade i København. Det involverer et kropsscan i en unik 3D-kropsscanner, der er på størrelse med et almindeligt omklædningsrum og opfanger alt fra en hængende skulder til pukkelryg.

Alle kundens kropsmål gemmes i en database, og når kunden har modtaget sit første jakkesæt og kan bekræfte, at det passer, bliver vedkommende sluppet løs i butikkens onlineunivers.

»Vores primære kundegruppe er travle forretningsfolk, der gerne vil møde ind til en grundig opmåling en enkelt gang, men ikke gider prøve tøj i timevis, hver gang de har brug for en skjorte eller habitjakke. Med vores koncept er man sikker på, at tøjet passer hver gang,« siger Michael Birch Jacobsen.

De skjorter og jakkesæt, som Mond of Copenhagen sælger, bliver produceret i Polen, Rumænien og Bulgarien, og stoffet er fra de bedste stofmøller i England og Italien, ifølge Michael Birch Jacobsen.

Han mener, at idéen med at koble en fysisk butik sammen med en netbutik er en vinder.

»Vores hjemmeside kunne ikke leve uden vores fysiske butik. Når vores kunder handler online, handler de hos Michael og Martin, fordi de har besøgt os og ved, hvem vi er. Normalt tør folk ikke købe jakkesæt online, fordi de ikke aner, om det passer. Der skiller vi os ud. Vi sælger ikke stangvarer, kun skræddersyet tøj,« siger han.

Selvom omsætningen vokser hurtigt i Mond of Copenhagen, har hverken Michael eller Martin Birch Jacobsen millionhyrer eller guldbelagte badekarrer i privaten. De supplerer deres mange timer i butikken med deltidsarbejde og bruger alt, der tjenes, på at udvikle deres fælles hjertebarn.

Det er trods alt sjovere at se Mond of Copenhagen vokse end at køre rundt i en fed Ferrari, som Michael Birch Jacobsen siger. Sammen med sin bror er han blevet opslugt af en verden, der ligger langt fra fodboldbanerne i Toreby, men er svær at slippe igen.

»Vi har store ambitioner, og jeg håber, at vi kan åbne en ny butik næste år. Det bliver i Danmark, mere kan jeg ikke sige. Men vi har også andre lande i kikkerten,« siger Michael Birch Jacobsen.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.