Erhverv

Stor fyringsrunde i Grundfos

Den danske pumpekoncern er klar med omfattende spareplan.

Artiklens øverste billede
Mads Nipper, topchef i Grundfos, er klar med sin spareplan, der skal gøre op med en uheldig økonomisk udvikling i Bjerringbro-virksomheden.

405 ansatte står til at miste jobbet hos den danske pumpevirksomhed Grundfos.

Det sker som et led i forsøget på at vende udviklingen i selskabet, der har tabt indtjening de seneste år. 

Dermed foretager den nytiltrådte topchef Mads Nipper, der er kommet til fra Lego, sit første skaktræk i forsøget på at gøre Grundfos til en mere solid forretning.

»Vi vil skabe en mere ansvarlig og bæredygtig balance, og derfor trimmer vi nu vores organisation. Det er trist og smertefuldt at skulle sige farvel til mange dedikerede Grundfos-kolleger, men beslutningen er nødvendig. Og vi forsøger som altid at hjælpe de berørte medarbejdere videre,« siger koncernchef Mads Nipper i en pressemeddelelse.

Grundfos beskæftiger 19.613 ansatte, og dermed svarer fyringsrunden til, at omtrent 2 pct. af de ansatte skæres bort.

133 af fyringerne falder i Danmark (hvor 5.200 er beskæftiget) - primært i Bjerringbro.

Men også selskabets ansatte i Ungarn, USA, Kina og Tyskland bliver ramt af nedskæringerne.

Foruden afskedigelserne vil man sammenlægge en række funktioner, have strammere fokus på projekter og arbejde på en afbureaukratisering af organisationen, fremgår det.

Det er blandt andet et skuffende salg og stigende omkostningerne, der er årsagen til lanceringen af spareplanen. 

Det er vigtigt for Grundfos, at man bevarer sin finansielle uafhængighed, og i den øverste ledelse frygter man, at den er i fare, hvis man ikke reagerer nu.

Ser man alene på udviklingen i resultatet før skat, så nåede man i første halvår i år et resultat før skat på 301 mio. kr. Det er en tilbagegang på 140 mio. kr. fra de 441 mio. kr., der var afkastet i samme periode i fjor, og mere end en halvering af resultatet efter første halvår 2012, da man tjente 779 mio. kr.

»Hvis vi ikke vender udviklingen, kan den udhule vores finansielle styrke og uafhængighed samt svække vores globale konkurrenceevne,« lyder det fra Mads Nipper.

Han minder dog om, at Grundfos fortsat er verdens førende producent af pumper - også selvom selskabet har slingret på det seneste.

Men omkostningerne er blevet for høje, organisationen skal trimmes, og det sker primært i de administrative funktioner, mens produktionsdelen og salgsstyrken i store træk går fri.

»Vi vil udvikle et Grundfos, som er enklere, hvor beslutningerne træffes og gennemføres med højere hastighed, hvor vi prioriterer skarpere, og hvor beslutnings- og sammenhængskraften i vores globale organisation skærpes,« siger Mads Nipper.

Grundfos meddelte i forbindelse med halvårsregnskabet, at man i år forventer en beskeden salgsvækst og et samlet resultat lige under 2013, da man tjente 1,5 mia. kr.

Nøgletal for Grundfos 1. halvår 2014-2012

(mio. kr.) 1. halvår 2014 1. halvår 2013 1. halvår 2012
Omsætning 11.137 10.950 10.639
Res. før skat 301 441 779
Res. før skat i pct. 2,7 4,02 7,3

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.