Erhverv

Tidligere Pandora-chef så ingen problemer med opjustering

Selvom Pandora i foråret 2011 begyndte at se tegn på svagere vækst i virksomheden, gav det ikke anledning til en nedjustering.

Artiklens øverste billede
Pandoras tidligere direktør Mikkel Vendelin Olesen.

Ugentlige salgsrapporter skal nemlig ikke tillægges for meget vægt i forhold til helårsresultatet, siger daværende koncernchef Mikkel Vendelin Olesen, da han onsdag afhøres ved Retten i Glostrup.

Pandoras vækst begyndte at skrante i foråret 2011, og det fremgik også af de ugentlige såkaldte flash reports om salget. Omsætningen var vigende i april og maj, men virksomheden holdt fast i, at den nok skulle nå forventningen om en vækst på 30 pct. i omsætningen.

- Vi var stadig 100 pct. overbeviste om, at vi kunne levere, forklarer Mikkel Vendelin Olesen, der for første gang udtaler sig om begivenhederne i 2011, der ledte til hans fyring fra selskabet., for første gang.

Han erkender dog, at der var lidt bekymring for andet kvartal. Det fremgår blandt andet af mailkorrespondancer ledelsen imellem.

- Men vi driver ikke virksomheden ud fra, hvordan det går i et enkelt kvartal, siger han og peger på, at Pandora i stedet var fokuseret på, hvilke tiltag der kunne sikre væksten på helårsbasis.

Han peger blandt andet på, at priserne blev sat ned - de var tidligere blevet sat op på grund af stigende priser på sølv og guld. Der kom også et øget fokus på marketing og nye produktlanceringer.

Blandt andet forretningen i Tyskland, hvor Pandora havde overtaget distributionen fra Kasi Group, voldte problemer.

- Der var meget stor fokus på Pandoras performance i Tyskland. Det var en proces, vi var i gang med. Vi var ved at bygge vores distribution op igen, fortæller Vendelin Olesen.

Også Pandoras største marked, USA, var hårdt presset. Men heller ikke det fik Vendelin til at overveje en nedjustering.

- Ikke et øjeblik. Vi er i Q2 (andet kvartal, red.). Vi har ikke garanteret noget over for markedet om, hvordan vi vil klare os i de enkelte kvartaler, fastslår den tidligere koncerndirektør.

- Vi taler ikke om helåret. Vi sidder og kigger på afslutningen på et halvår. Der er intet, der giver mig bekymring, fortsætter han og peger på, at to tredjedele af Pandoras omsætning hentes i andet halvår - og særligt op til jul.

Heller ikke Australien havde samme vækst som tidligere. Det skyldtes ifølge den tidligere koncernchef, at Pandora allerede havde en stor markedsandel i landet.

I juni og juli blev salgsrapporterne endnu ringere, men bekymringen udeblev fortsat.

- Set i bakspejlet kan du klandre mig for at være naiv, lyder det fra Mikkel Vendelin Olesen i retten.

Han peger på, at der er tale om sommermåneder, hvor folk måske hellere vil på stranden end i indkøbscentret.

- Juli kan man ikke bygge noget detailbaseret på. Det gælder også tøj og sko. Det kan du ikke lægge til grund for noget som helst, forklarer han.

Under et opkald 30. juli med daværende bestyrelsesformand og nuværende direktør Allan Leighton nåede de to til enighed om, at der ikke længere var tillid til ham som topchef. Han fratrådte derefter, forklarer han.

Pandora er i retten anklaget for at overtræde loven om værdipapirer ved først at nedjustere forventningerne til væksten 2. august 2011, selvom der var flere tegn på svigtende vækst tidligere. Pandora fortalte den dag, at omsætningsvæksten ville være på 0 pct. i 2011 mod de 30 pct., der var meldt ud tidligere på året.

Ritzau Finans

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.