Erhverv

Hemmelig milliardærarving bag Meyers USA-eventyr

Bag Claus Meyers forsøg på at indtage New York står en sky milliardærarving, der stort set betaler for hele eventyret.

Artiklens øverste billede
En stenrig milliardær sponsorerer Claus Meyers forsøg på at erobre USA.

Den danske gourmet-entreprenør Claus Meyer skal i kølvandet på salget af sine virksomheder til kapitalfonden IK Investment Partners forsøge at indtage New York.

Her åbner danskeren til sommer en storstilet bageri- og deli-satsning på Grand Central Station i hjertet af den pulserende storby.

Men selv om Claus Meyer for nylig tjente op mod 300 mio. kr. på at sælge en stor del af sine forretninger til en kapitalfond, er der ikke den store fare for, at den iderige dansker kommer til at brænde pengene af i forsøget på at erobre det amerikanske marked.

Bag den tidligere tv-kok står nemlig milliardærarvingen Phillip Kirsh, der indledningsvis har investeret lidt over 50 mio. kr. i Claus Meyers amerikanske projekt, mens danskeren selv blot er blevet afkrævet halvdelen af den selskabskapital på knap 6 mio. kr., der skulle stilles for at få projektet på skinner.

Jeg havde egentlig ikke behov for at komme til udlandet, men tilbuddet kan jo blive så godt, at man ikke kan sige nej

Claus Meyer

Dermed er Claus Meyers økonomiske risiko ved det storstilede projekt om at skabe en kæmpe "food-hall" på den store station meget begrænset.

»Det var en betingelse fra min side, at han kom med finansieringen. Aftalen er lavet, før jeg solgte en del af mine virksomheder, så der havde jeg ikke mulighed for at finansiere sådan et projekt. Jeg havde egentlig ikke behov for at komme til udlandet, men tilbuddet kan jo blive så godt, at man ikke kan sige nej,« siger Claus Meyer.

Phillip Kirsh er søn af den sydafrikanske forretningsmand Nathan Kirsh, der ifølge Forbes råder over en pengetank på over 20 mia. kr.

Arvingen selv ejer blandt andet bagerikæden Hot & Crusty og har blandt andet investeret i ejendomme, herunder penthouses i New York, idet han købte fire lejligheder i Trump Tower for over 300 mio. kr. via en fond for et par år siden.

Allerede nu tegner Claus Meyers amerikanske madprojekt til at blive omkring 30 mio. kr. dyrere, men det er sandsynligvis ikke noget, der truer Phillip Kirsh' pengekasse.

»Som en del af aftalen har han lovet at donere de første to års renter på lånet, han har stillet til rådighed for selskabet, til velgørenhed, efter inspiration fra mine danske projekter med fængslerne,« siger Claus Meyer.

Hans kontakt til Phillip Kirsh opstod oprindeligt i forbindelse med udviklingsprojektet GUSTO i Bolivia.

Denne artikel er en oplåst abonnementsartikel. Hvis du vil have den fulde adgang til Finans og læse de øvrige historier, der er tilknyttet denne nyhedshistorie, og de mange andre historier i vores abonnementsunivers, kan du får 40 dages gratis adgang ved at klikke her.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.