Fortsæt til indhold

Uændret prognose fra Nordic Shipholding trods skuffende kvartal

Et skuffende tredje kvartal 2014 får ikke Nordic Shipholdning til at ændre forventningerne til hele årets indtjening. Det fremgår af onsdagens kvartalsregnskab fra rederiet.

Erhverv
Ritzau Finans

- Stigning i spotmarkedet i oktober og november for såvel handysize som LR1 har medført, at pool managers nu forventer, at TEC-indtjeningen for 2014 kan opretholdes som oprindeligt budgetteret, noterer Nordic Shipholding i regnskabet.

Det understøtter forventningerne om en indtjening per dag på 14.000 dollar for handysize-skibe og på 15.200 dollar for LR1.

Med fastholdelse af de oprindeligt budgetterede indtjeningsforventninger i kombination med højere engangsomkostninger kan Nordic Shipholding fastholde sine forventninger til 2014, som blev offentliggjort ved udgangen af andet kvartal. Dermed ventes stadig et driftsresultat (EBITDA) på 5-8 mio. dollar og et resultat på minus 5 til minus 2 mio. dollar.

For tredje kvartal havde rederiet et nettounderskud på 1,2 mio. dollar sammenlignet med et underskud i samme periode året før på 1,3 mio. dollar. Omsætningen regnet i timecharter-ækvivalenter faldt til 6,1 mio. dollar fra 6,9 mio. dollar, og driftsresultatet på EBIT-niveau blev på 285.000 dollar mod et overskud på 497.000 dollar i samme kvartal sidste år.

Tabel for Nordic Shipholdings regnskab for tredje kvartal af 2014:

Mio. USD3. kvartal 20143. kvartal 2013Hele 2013
TCE Omsætning6,16,925,9
EBITDA1,32,13,6
EBIT-0,30,5-2,0
Resultat efter skat-1,2-1,319,4
Artiklens emner
Nordic Shipholding