Fortsæt til indhold

Saudis olieminister Naimi: Ingen bør sænke olieproduktionen

Saudi Arabiens olieminister Naimi udtaler, at hverken Saudi Arabien eller USA bør reducere olieproduktionen, og oliemarkederne vil stabilisere sig selv.

Erhverv
Aktiefokus

Tirsdag aften faldt olieprisen, og den er sivet en tand ekstra, da en tønde WTI-olie onsdag morgen koster 73,95 dollar.

Ifølge Igor Sechin fra det russiske olieselskab Rosneft er Venezaela, Saudi Arabien, Mexico og Rusland ikke blevet enige om en produktionsreduktion. Det udtalte han tirsdag aften ifølge Bloomberg News.

Meldingerne kommer op til torsdagens OPEC-møde, som grundet den massive nedtur i oliepriserne har fået meget stor opmærksomhed, idet olien er en afgørende faktor for erhvervslivet og for virksomhederne.

Flere mindre OPEC-aktører har pointeret, at OPEC bør reducere olieproduktionen for at løfte olieprisen, men Saudi-Arabien, som er den dominerende aktør i OPEC-samarbejdet, har ikke indikeret, at en produktionssænkning er under opsejling.

Oliepriserne er dykket med ca. 25 pct. siden juni, hvilket rammer olieproducerende selskabets aktier, men hjælper på omkostningssiden hos et bredt udsnit af de øvrige virksomheder.