- Opdateret 09/12/2014 kl. 11:45
Katten Grumpy burde smile - hvis den kunne
Underbidsramt kat har tjent en formue, og fremtiden står på en blanding af "Die Hard" og "Alene hjemme".
Katten Grumpy har med sit underbid et nådesløst og surt udtryk været en succes fra sit indtog på de sociale medier såsom Twitter, Instagram og Youtube.
Ifølge medierne Express og Business Indersider har Grumpy på 2 år tjent knap 100 mio. dollars, hvilket svarer til 606 mio. kr., og dermed overgår katten mange filmstjerners indtjening.
Kattens ejer, Tabatha Bundesen, har ikke ønsket at oplyse det præcise tal for, hvor meget katten har tjent. Hun siger dog, at de 100 mio. dollars er helt ved siden af.
Grumpys første billeder blev lagt ud på internettet af Tabatha Bundesens bror, og billederne spredte sig som en steppebrand. Kort efter kunne Tabatha Bundesen sige sit tjenerjob op og leve af indtægterne fra Grumpy, der nu har 522.000 følgere på Instagram og 256.000 følgere på Twitter. På Facebook har Grumpy mere end 7 mio. likes.
- Hun er ustoppelig, og hvad hun ikke har opnået er utroligt og overvældende, udtaler Tabatha Bundesen til Business Insider.
Kattens film udkom den 29. november. Filmen er produceret af Tim Hill, som ikke er helt ukendt i katteverdenen, idet han har lavet Garfield-filmen A Tail of Two Kitties.
Grumpys agent er heller ikke i tvivl om kattens evner, idet Ben Lashes udtaler til Express, at Grumpy er et globalt ikon. Ben Lashes driver et agentur for internetkatte.
Aktiefokus