Erhverv

Brillebranchen har fået styr på pengene

Optikere i alle landets regioner har forbedret bundlinjen gevaldigt, men det er i hovedstaden, at der for alvor er gang i salget.

Artiklens øverste billede
Adm. direktør i brillekæden Louis Nielsen, Mads Nygaard, vil erobre halvdelen af det danske brillemarked inden for tre år.

Man behøver hverken briller eller kontaktlinser for at kunne se, at de danske optikere er blevet væsentligt bedre til at tjene penge.

Den samlede danske optikerbranche forbedrede sit årsresultat før skat med over 280 pct. fra 2012 til 2013, viser en brancheanalyse fra NN Markedsdata, der samler data om samtlige virksomheder i Danmark.

Dermed fortsætter fremgangen for optikerbranchen, der siden 2011 har næsten seksdoblet sit gennemsnitlige resultat før skat.

»Oven på nogle turbulente kriseår har brillebranchen formået at skære til, så der igen bliver lavet flotte overskud. Og det seneste år er ingen undtagelse,« siger Ivan Jæger Christiansen, direktør i NN Markedsdata.

I hovedstadsområdet skabte 55 optikere til sammen et resultat før skat på 178 mio. kr., hvilket er det bedste resultat i de fem år, det er muligt at gå tilbage i forretningernes regnskaber, og det største overskud sammenlignet med landets øvrige regioner.

De 46 optikere, som har adresse i Region Nordjylland, leverer de mest stabile resultater og har over de seneste fem år været bedst til at lave overskud. I den anden ende af skalaen har optikerne i Region Sjælland haltet gevaldigt og skabte sidste år et beskedent gennemsnitligt overskud på 33.600 kr.

Ifølge Ivan Jæger Christiansen skyldes Nordjyllands førerposition, at alle brillegiganten Louis Nielsens butikker er registreret i Aalborg. Over de seneste tre år har Louis Nielsen øget antallet af kunder i sine butikker med 30 pct. og udvidet sit butiksnet markant, og adm. direktør Mads Nygaard er overbevist om, at brillekæden ligger lunt i markedet.

»Vi er skarpe på prisen, scorer højt på service og har et bredt sortiment af både ”discountmærker” og luksusmærker. Men vi skal presse prisen yderligere nedad for at kunne stjæle flere markedsandele,« siger han.

Louis Nielsen er en del af verdens største privatejede optikerkæde, Specsavers, der råder over 1.500 optikerbutikker i 10 lande og omsætter for over 17 mia. kr. årligt. Og den forretningsmodel, som Louis Nielsen bruger herhjemme med lokale franchisetagere, er den rette, mener direktøren.

»Selvom vi er en stor kæde, er vi lokale, og det giver os en nær relation til kunden, som er med til at drive os fremad,« siger Mads Nygaard.

Markedet for lavprisbriller sidder Louis Nielsen tungt på, mener direktøren, der noterer sig, at hver tredje solgte brille i Danmark langes over disken i en Louis Nielsen-butik. Nu arbejder han hårdt på at vinde terræn fra de kæder, som satser mere på mærkevarer.

»Jeg tror på, at vi kan erobre halvdelen af det samlede brillemarked herhjemme. Det er vores overordnede mål inden for tre år,« fastslår Mads Nygaard.

NN Markedsdata har gennemført sin brancheanalyse på samtlige af landets 220 optikere, som har aflagt regnskab de seneste fem år.

Årets resultat før skat - gennemsnit for alle optikere
2009 2010 2011 2012 2013
-53.009 437.104 191.352 398.204 1.120.435

 

Årets resultat før skat - gennemsnit for alle optikere fordelt på regioner
  2009 2010 2011 2012 2013
Hovedstaden -1.331.490 257.964 -495.036 624.709 3.243.218
Midtjylland 164.935 149.413 17.152 144.587 398.196
Nordjylland 741.438 1.008.078 893.469 514.938 676.250
Sjælland 89.379 -35.966 19.000 -5.206 33.621
Syddanmark 64.139 444.417 353.222 436.166 465.306

 

Antal optikere pr. region
  Antal
Hovedstaden 55
Midtjylland 46
Nordjylland 64
Sjælland 29
Syddanmark 36
I alt 223

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.