Erhverv

12-tals-piger bliver overhalet af bar-drenge

De studerende stræber i stigende grad efter 12-taller. Men hvem går egentlig mest op i karaktererne?

Artiklens øverste billede
Det kan være en fordel også at gå op i de studierelaterede aktiviteter som byture.

December er ikke kun lig med julegodter og gaver. For de studerende på landets universiteter er december også afslutningen på et semester og dermed eksamenstid, hvor der svedes, terpes og bides negle over hvilket tal, man får som bevis på sine færdigheder. Men hvor vigtige er karaktererne egentligt, når det gælder muligheden for at få et job?

Ulrik Romme er chefkonsulent i Akademikernes a-kasse, hvor han dels hjælper de studerende med deres karriereovervejelser og dels har en tæt kontakt til virksomhederne. Ifølge ham er karakterer noget, som de studerende går rigtig meget op i.

»Men generelt er det lige omvendt hos virksomhederne. Når jeg snakker med HR-afdelingerne i moderne virksomheder, er det sjældent noget, der er i fokus. Jeg har stort set aldrig hørt en arbejdsgiver sige, at de går efter et eller andet gennemsnit. De er nuancerede i, hvad de går efter. De vil have medarbejdere, der er motiverede, har den rigtige personlige profil og nogle færdigheder,« siger han.

Ulrik Romme oplever, at virksomhederne går meget op i, om de studerende har haft studiejob, lavet relevant frivilligt arbejde og skrevet opgaver i samarbejde med virksomheder, hvor de har lært sig nogle færdigheder, som de kan bruge på arbejdsmarkedet.

»Jeg synes, det er synd, når studerende bruger alt for meget tid på at tænke på karaktererne. Noget af det, der ærgrer mig mest er, når jeg sidder med de søde 12-tals piger, der bliver overhalet indenom af de drenge, der gik på bar og fik skabt et netværk,« siger han.

Også konsulenthuset Ballisager, der arbejder med karriererådgivning og rekruttering, oplever, at karaktererne i dag fylder mindre. Ballisager lavede for et par år siden en undersøgelse, som viste, at virksomheder ikke lægger særlig meget vægt på uddannelse, når de skal ansætte en ny medarbejder.

»Det er vidnesbyrd om, at det, som uddannelsessystemet bidrager med, værdsættes mindre og mindre i virksomheder. Jeg er ikke i tvivl om, at karakterer generelt betyder mindre og mindre i ansættelsesøjemed,« siger Morten Ballisager, der er direktør i Ballisager.

Han fortæller samtidig, at de store virksomheder har mere fokus på karakterer end de mellemstore og små virksomheder. Det skyldes, at de store virksomheder har brug for en høj faglighed inden for et specifikt område, mens de mindre virksomheder mere efterspørger bredde og forståelse af hele forretningen.

Når de studerende går så meget op i, hvilken karakter de får, skyldes det ifølge Ulrik Romme bl.a. et skolesystem, som er meget fokuseret på karakterer, og et levn fra tidligere, hvor virksomhederne gik meget op i karakterer. Derudover er der også nogle fagområder såsom økonomer og jurister, hvor karaktererne betyder lidt mere hos dele af virksomhederne, og det genkender de hos Djøf, der er fagforening for bl.a. juristerne og økonomerne.

»Konsulentbranchen, finansielle arbejdspladser - såsom banker - og top advokatkontorer lægger mere vægt på karakterer. Men det giver god mening, fordi de skal tiltrække de bedste analytikere, der skal kunne sætte sig ind i en stor kompleks mængde data. Det kan være svært at teste i rekrutteringsprocessen, derfor kigger man på karaktererne,« siger Thomas Kantsø, der er chefkonsulent i Djøfs karrierecenter.

Men disse virksomheder gør ofte også tydeligt opmærksom på, at de kigger på karaktererne gennem stillingsopslagene, hvor de skriver, at man skal vedlægge en karakteroversigt. For et par år siden fik det også stor opmærksomhed, da kammeradvokaten i et jobopslag skrev, at hvis ansøgerens eksamensgennemsnit lå under 8, behøvede vedkommende ikke ulejlige sig med at søge. Det er eksempler som dette, der gør, at i særdeleshed de jurastuderende i dag er fikserede på deres karakterer.

»Da jeg blev færdig for 12 år siden, gik man slet ikke op i det på samme måde. Det er et kendetegn på denne meget ambitiøse generation i dag, at de tager ansvar for deres karriere, og derfor lægger de stor vægt på deres karakterer. De ved godt, at det er en konkurrence på arbejdsmarkedet om at få et job, og mange ser karakterer som et konkurrenceparameter,« siger Thomas Kantsø.

Han understreger dog, at bare fordi man ikke har et højt gennemsnit på sin uddannelse, udelukker det ikke en fra et job i et af de store konsulenthuse eller i et topadvokatfirma. For det er kun ved den første ansættelse, at karakterer betyder noget.

»Nogle af dem, der ikke kan komme ind i et topadvokatfirma som nyuddannede, tager til et mindre firma og bliver fuldmægtige, og derefter søger de til et af de store firmaer,« siger Thomas Kantsø.

Hos ingeniørernes fagforening IDA har man netop lavet en undersøgelse blandt mere end 1.500 nyudannede medlemmer om sammenhængen mellem deres karakter i hovedopgaven, og hvor hurtigt de får et job. Og her har karakteren en betydning. 18 pct. af dem, der fik 4 i afsluttende karakter gik direkte ud i et job, mens 45 pct. af dem, der fik 12, gik direkte ud i et job efter endt uddannelse.

Men ifølge Morten Thiessen, der er formand for Ansattes Råd i Ingeniørforeningen, er det ikke et udtryk for, at virksomhederne kun kigger på karakterer, når de ansætter ingeniører.

»Som regel betyder karakteren noget i det første job forstået på den måde, at det er et bedømmelsesparameter sammen med andre ting, såsom hvad man f.eks. har skrevet hovedopgave om,« siger han og understreger, at inden for et år er 91 pct. af de ingeniører, der fik 4 i hovedopgaven, i job.

Selvom mange virksomheder ikke går op i karakterer, er det ikke ensbetydende med, at de er helt ligegyldige.

»Det er ikke sådan, at jeg siger, at man fuldstændig skal droppe at fokusere på sit studie, for hvis man har tæt på dumpekarakter over det hele, så ser det ikke særlig pænt ud,« siger Ulrik Romme.

Har man gennem sit studie slidt og slæbt for gode karakterer, som virksomhederne ikke engang spørger til i ansættelsesprocessen, kan man som jobsøgende selv vælge at bringe det på banen.

»Det kan være en kandidats egen opgave at italesætte betydningen af karaktererne. F.eks. kan en høj karakter på ens speciale få stor betydning, hvis man kan fortæller om de erfaringer, man har fået ved at lave det,« siger Morten Ballisager.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.