Våbenproducenter nyder godt af krise
Vores nordiske brødre i Sverige, Norge og Finland oplever øget efterspørgsel efter forsvarsartikler i kølvandet på krisen mellem de vestlige lande og Rusland.
Flere vestlige lande har allerede vedtaget at øge deres forsvarsbudgetter, imens andre begynder at arbejde på at øge forsvarsbudgetterne.
Ifølge den finske organisation for forsvarsindustrien har mange lande øget deres forsvarsbudgetter, og det gælder især landene, der grænser op mod Ukraine. Eksempelvis har Polen akkurat afleveret en ordre på et missilforsvarssystem på 1,3 mia. nkr. hos norske Kongsberg. Sverige, som er neutral og ikke med i Nato-alliancen, har vedtaget at øge forsvarsbudgettet med 11 pct. frem til 2024.
Det er især en fordel for Sverige, som er verdens næststørste våbeneksportør per indbygger efter Israel. Svenskerne har forsvarsproducenten Saab, der producerer kampflyet Gripen, men også håndholdte missilkastere såsom Carl-Gustaf M4, der kan bruges mod kampvogne, samt marineradarsystemet Sea Giraffe Amb.
Ifølge Sofia Karlberg fra den svenske forsvarseksportorganisation så er den svenske våbeneksport vigtig for at kunne holde det svenske forsvar på dupperne, hvis det skulle ske noget.
Nordmændene kan også deltage i festen, idet den norske koncern Kongsberg er leverandør af missilsystemer.
I Finland har man koncernen Patria Oyj, som er leverandør af pansrede køretøjer, granatkastere, radar- og kommunikationssystemer. Finland kæmpede succesfuldt for sin uafhængighed mod Rusland i perioden under Anden Verdenskrig.
Det samlede europæiske forsvarsbudget ventes at stige med 2 pct. årligt frem til 2020 ifølge IHS. Væksten i det kinesiske og indiske forsvarsbudget ligger på henholdsvis 6 pct. og 5 pct.

