Erhverv

Ny stor konflikt truer folkeskolen

Forhandlingerne om en ny arbejdstidsaftale risikerer at ende med et sammenbrud, siger lærernes formand, Anders Bondo.

Artiklens øverste billede
Cirka 4.000 utilfredse lærere troppede op på Christiansborg Slotsplads til en demonstration mod regeringens indgreb i skolekonflikten

To år efter at en arbejdskonflikt lammede det danske skolevæsen i næsten en måned, truer en ny, lignende situation, skriver Politiken Søndag.

Forhandlingerne om en ny arbejdstidsaftale er netop begyndt mellem lærerne og deres arbejdsgivere, kommunerne. Og ifølge formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, kan det ende med endnu et sammenbrud.

»Jeg vil ikke lægge skjul på, at der er en reel risiko for en konflikt. Det er ikke nogen god situation at sidde i. Folkeskolen har bestemt ikke brug for en ny konflikt, og jeg ønsker det ikke. Alligevel ser jeg bestemt en risiko«, siger Anders Bondo til Politiken.

Lærerforeningens formand Anders Bondo.

Lærerne blev i foråret 2013 lockoutet af Kommunernes Landsforening (KL). Det førte til det lovindgreb, som lærernes arbejde i øjeblikket er indrettet efter. Sideløbende med den nye folkeskolereform har lærerne nu fået mindre forberedelsestid og flere undervisningstimer.

Den manglende forberedelse er katastrofal, mener Bondo: Den er årsagen til, at lærernes sygefravær lige nu stiger markant, og at lærere i hobetal søger væk fra folkeskolen. Han ønsker sig loven skrottet til fordel for en ny arbejdstidsaftale med markant mere forberedelse, men vil dog ikke sætte konkrete tal på sit ønske.

»Dette er helt åbenlyst den mest alvorlige situation, jeg har oplevet folkeskolen stå i. Det er totalt uholdbart. Og overenskomsten er eneste mulighed for at gøre noget ved det. Det ved alle«, siger han til Politiken.

Ved konflikten i 2013 brugte Danmarks Lærerforening 600 millioner kroner på at sikre sine medlemmer økonomisk. Anders Bondo ønsker ikke at oplyse den nuværende kassebeholdning, men »rent økonomisk kan vi uden problemer klare en tilsvarende konflikt«.

Kommunernes topforhandler, den konservative Michael Ziegler, opfordrer Bondo til at »spise brød til og tage det roligt«.

»Så tidligt i et forløb skal man ikke tale konfliktscenarier. Jeg tror, den danske befolkning vil have meget vanskeligt ved at tilgive, at der to år efter en konflikt kommer endnu en konflikt på det samme område«, siger Michael Ziegler til Politiken.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.