Havde du regnet med at opleve det i kiosken?

Udfordringer er der nok af, hvis man driver kiosk eller nærbutik i Danmark, og det bedste eksempel er den nye lukkelov.

Den har gjort det muligt for supermarkeder og discountbutikker at holde længe åbent hver dag og dermed nærmest udslettet kioskernes aften- og weekendomsætning fra dagligvarer.

Nu løber de fleste danskere i Netto, Fakta eller Rema 1000, hvis de mangler en halv liter piskefløde eller får lyst til en pose chips til aftenfilmen.

Også flere andre barske realiteter har ramt de danske kiosker og nærbutikker, der er skrumpet voldsomt i antal. Fra 3.273 butikker i 2004 til 1.984 i 2014, viser tal fra Retail Institute Scandinavia.

Ifølge Nærbutikkernes Landsforening (NBL), der repræsenterer hundredvis af danske kiosker og nærbutikker, har især lukkelovens bortfald gjort ondt, men økonomien i branchen er i bedring, lyder det.

»Kioskerne og nærbutikkerne har været dygtige til at omstille sig og tænke i nye baner. De er begyndt at sælge kaffe to-go, blomster, brugskunst og meget andet. Og min opfattelse er, at færre drejer nøglen om end tidligere,« siger formanden for NBL, Torben Pedersen.

Antallet af almindelige kiosker forventes at dykke kraftigt i de kommende år. I sin seneste prognose forudser Retail Institute Scandinavia, der er et af landets førende konsulenthuse inden for detailhandel, at der kun vil være 980 kiosker tilbage i 2024.

Det er knap 600 færre kiosker end i dag.

Ophævelsen af lukkeloven samt de hundredvis af nye discountbutikker med lange åbningstider alle ugens dage er hovedforklaringen på kioskernes kvaler, mener Retail Institute Scandinavia, der peger på, at kioskerne ikke kun har mistet evnen til at konkurrere på åbningstider, men også er dyrere end dagligvarebutikkerne.

»Mange kiosker vil dog kunne overleve, fordi de har et særligt sortiment inden for spiritus, cigaretter, blade/magasiner, gaveartikler samt tips og lotto etc.,« skriver Retail Institute Scandinavia i sin seneste prognose for branchen.

Netop et særligt sortiment er afgørende for kioskernes- og nærbutikkernes overlevelse, mener Flemming Birch, der er ekspert i detail- og forbrugertrends og medstifter af konsulentfirmaet Birch & Birch.

Men han er ikke enig i, at branchen har været god til at omstille sig.

»Som forbruger har jeg svært ved at se, at kiosker tilbyder noget, jeg ikke kan få i en discountbutik. Men hvis de kan blive mere lokalt rettede og finde noget, som de kan leve af i netop deres lokalområde, kunne det være en vej ud af deres problemer,« siger Flemming Birch.

De senere år har både kiosker og nærbutikker prøvet sig med alverdens nye tiltag for at bremse kundeflugten. Pakkeafhentning, specialøl, gaveartikler, blomster og meget andet.

Sågar kan du i nogle kiosker aflevere dit tøj og få det vasket eller renset.

»Branchen har skullet genopfinde sig selv, og det bliver også udfordringen fremover. Den tid, da man som kiosk eller nærbutik kunne leve af at sælge købmandsvarer, er definitivt slut,« siger brancheformand Torben Pedersen.

For 10 år siden stod nærbutikker og kiosker for knap 10 pct. af omsætningen i kolonialsektoren, men sidder i dag på kun 4,4 pct. af markedet.

Fremtiden for den pressede branche kommer til at byde på mange flere »koncessioner,« ifølge ekspert Flemming Birch.

Med det mener han, at nærbutikkerne og kioskerne i stigende grad vil udleje hyldeplads til firmaer, som på den måde kan promovere deres produkter nemt og effektivt.

»Vi kommer til at se mange interessante påfund, det er helt sikkert. Koncessioner, som man især kender fra stormagasiner, er kun et af dem,« spår Flemming Birch.

Den største fjende for nærbutikker og kiosker er dagligvarekæderne, der ser ud til at fortsætte med deres mange butiksåbninger, men også politiske greb kan blive et problem.

Ifølge NBL-formand Torben Pedersen udgør tobakssalg cirka halvdelen af kioskernes samlede omsætning, så han ser nødigt, at prisen på cigaretter hæves gevaldigt. Desuden peger han på dankortgebyrer som en seriøs udfordring.

Et gennemsnitskøb i en kiosk er på godt 50 kr., og da de fleste kunder betaler med dankort, har gebyret stor betydning for den samlede fortjeneste, siger Torben Pedersen.

Som eksempel nævner han, at kiosker skal betale 60 øre i gebyr, når en kunde betaler med dankort for en pakke med 20 cigaretter. Og fortjenesten på cigaretpakken er i forvejen kun 1,40 kr.

»Hvis en kunde køber et frimærke og betaler med dankort, taber kioskejeren reelt penge på handlen,« understreger Torben Pedersen.