Fortsæt til indhold

Discount buldrer frem med nye kræfter

Kun to ud af seks discountkæder tjente penge sidste år. Alligevel spår en ny prognose markant fremgang for lavprisaktørerne, som bygger større butikker og får flere varer på hylderne.

Erhverv

Discount vil fortsætte de seneste års massive fremgang i mange år endnu. De fleste kæder varsler flere butikker, og samtidig går lavprisbutikkerne på jagt efter endnu flere kunder ved at bygge større butikker, smide flere varer på hylderne og satse på flere friske varer samt en smule luksus.

Satsningerne sker, selvom kun to ud af seks discountkæder herhjemme sidste år var i stand til at tjene penge.

»Det er lidt vildt, hvad der foregår. Kæderne bliver ved at bygge nye butikker, selvom flere af dem drives med underskud. Derfor vil sektoren kapre markedsandele også i de kommende år,« siger Henning Bahr, direktør i Retail Institute Scandinavia.

Det er lidt vildt, hvad der foregår. Kæderne bliver ved at at bygge nye butikker, selvom flere af dem drives med underskud.
Henning Bahr, direktør i Retail Institue Scandinavia

Konsulentvirksomheden forventer i en ny prognose, at discount om 10 år vil have en andel af det danske dagligvaremarked på 46 pct. I dag er markedsandelen på godt 40 pct. Det betyder, at der vil blive flyttet omsætning til discount fra andre butiksformater for 7-8 mia. kr. En stor del af kunderne vil blive hentet hos nærbutikker, kiosker og tankstationer, som i stor stil vil lukke.

Der er tale om en markant opjustering af prognosen i forhold til for et år siden.

»Vi havde forventet, at nogle af kæderne ville drosle ned i erkendelse af, at økonomien var dårlig. Det er ikke sket. Tværtimod er der tilført flere hundrede mio. kr. i ny kapital til Aldi og Kiwi, som dermed har fået fornyet styrke,« siger Henning Bahr.

Ifølge Retail Institute Scandinavia var det kun Netto og Rema 1000, som i 2014 blev drevet med overskud. Hverken Aldi, Kiwi, Lidl eller Fakta tjente ifølge vurderingen penge i fjor.

Der er masser af nye forretninger på vej i det meste af landet, men det er ikke kun de nye butikker, som tiltrækker flere kunder og skaber ekstra omsætning.

Discountbutikkerne gør sig nemlig store anstrengelser for at appellere mere bredt til forbrugerne. Forretningerne er blevet markant større, lysere og mere indbydende. I de senere år har lavprisaktørerne satset mere på frisk kød samt frugt og grønt. Siden har flere af kæderne opjusteret med frisk brød. Den nyeste tendens er, at discount får flere luksusvarer i sortimentet.

»Discount har udviklet sig. I dag er de reelt små supermarkeder, hvor forbrugerne kan købe stort set alle de varer, som de skal bruge i hverdagen - med mindre de skal have gæster,« siger Henning Bahr.

Derfor har Retail Institute også ændret betegnelsen for discountbutikkerne, der nu kaldes for lavprissupermarkeder.

Rema 1000 er det bedste eksempel på en discountkæde, som har nærmet sig supermarkederne. Kæden har større butikker og flere forskellige produkter end de øvrige aktører. Samtidig satser kæden på økologi og luksusprodukter, bl. a. gennem et samarbejde med Gram Slot.

Netop Rema 1000 har gennem en årrække haft den suverænt største vækst i dagligvarehandlen.

Sidste år øgede kæden, som har norske ejere, omsætningen med 9,5 pct. og passerede for første gang 10 mia. kr. i omsætning.

»Ligesom Irma er i en liga for sig selv inden for supermarkederne, vil vi være det indenfor discount,« siger Henrik Burkal, adm. direktør i danske Rema 1000

Ligesom Irma er i en liga for sig selv inden for supermarkederne, vil vi være det indenfor discount.
Henrik Burjkal, adm. direktør i Rema 1000.

Han tilføjer, at kæden vil fortsætte fremgangen i de kommende år. I 2014 åbnede Rema 1000 11 nye butikker, og målet er 15-20 butikker i år.

Også Lidl er en af de kæder, som har trådt nye stier i discountsektoren, selvom de tyske ejere er kendt for at udrulle et klassisk discountkoncept.

Lidl har større butikker end de fleste af konkurrenterne, og kæden tog ifølge egne oplysninger markedsandele sidste år.

»Vi forsøger hele tiden at udvide konceptet og gøre nettet større, så vi kan opfange flere kunder. Kunderne betragter os som et lille supermarked, hvor de kan foretage de daglige indkøb,« siger Finn Tang Sørensen, direktør i Lidl Danmark.

Kunderne betragter os som et lille supermarked, hvor de kan foretage de daglige indkøb.
Finn Tang Sørensen, direktør i Lidl Danmark.

Kæden har på det seneste haft fokus på mere luksusprægede produkter i Deluxe-serien. Samtidig har man siden efteråret haft kampagner med tilbud på franske kvalitetsvine, hvoraf nogle har en udsalgspris på langt over 100 kr.

»Kunderne har taget godt imod de mere luksusprægede varer, og det er med til at understrege, at Lidls egne mærker har høj kvalitet,« siger Finn Tang Sørensen.

Lidl åbnede blot fire butikker sidste år, da man brugte mange ressourcer på at åbne et nyt og stort lager på Sjælland. I år forventer kæden at passere 100 forretninger herhjemme.

Der er langt op til Netto, som er Danmarks suverænt største med 457 butikker. Kæden, som er ejet af dansk Supermarked, er landsdækkende og satser derfor primært på at modernisere og udvide de eksisterende forretninger. Målet er dog 10-12 ekstra butikker i år.

»Der er seks forskellige koncepter i Danmark med 5,5 mio. indbyggere. Det er samme antal som i Tyskland, som er moderlandet for discount, og har 82 mio. borgere. Derfor er kæderne nødt til at differentiere sig, og det er det, vi ser,« siger Claus Juel-Jensen, direktør for Netto.

Der er seks forskellige koncepter i Danmark med 5,5 mio. indbyggere. Det er samme antal som i Tyskland, som er moderlandet for discount, og har 82 mio. borgere.
Claus Juul Nielsen, direktør i Netto.

Han fremhæver, at Nettos butikker i dag typisk er 100 kvm. større end for 10 år siden. En standardbutik er på 750-800 kvm., men Netto åbner næste år en butik i Vanløse på 1075 kvm.

Kiwi, som er ejet af Dagrofa, passerede sidste år 100 butikker. Kæden har planer om yderligere vækst og forventer at åbne mere end en halv snes forretninger i 2015. Kiwi vil også etablere flere storbutikker, som i størrelse og udvalg er tættere på supermarkederne.

Fakta har derimod ikke appetit på flere butiksåbninger, efter at have forbygget sig i de seneste år. Kæden fik et stort underskud i 2013 og heller ikke overskud i 2014.

»Discountmarkedet vil sikkert blive ved med at vokse i takt med, at antallet af butikker stiger. Det er en supertanker, som i givet fald skal stoppes. Men vi er skeptiske overfor, hvor mange flere discountbutikker, der reelt er plads til på det danske marked. Hos Coop er strategien derfor, at vi med de nuværende ca. 450 Fakta-butikker nogenlunde har dækket markedet af. Derfor har vi fokus på at få mere ud af dem, som vi har,« siger Michael Løve, koncerndirektør i Coop Danmark.

Denne artikel er en oplåst abonnementsartikel. Ønsker du fuld adgang til alle øvrige artikler i Finans’ abonnementsunivers, kan du helt uforpligtende få 40 dages gratis adgang ved at klikke her.

Artiklens emner
Dagrofa
Reitangruppen