Tysk topøkonom slagter Draghi & co.

Dagens saltvandsindsprøjtning fra Den Europæiske Centralbank bliver mødt med skarp kritik i det sydtyske. I München, hvor den tyske topøkonom Hans-Werner Sinns tænketank Ifo har sæde, er ordene knivskarpe og fordømmende over for det skridt, der har til sigte at løfte Europas økonomi ud af suppedasen.

Men ifølge Hans-Werner Sinn er de massive pengepolitiske lempelser på 1140 mia. euro, som centralbankchef Mario Draghi pønser på at injicere i det økonomisk syge kontinent, ulovlige i forhold til EU-traktatens paragraf 123. Derudover tror han heller ikke på, at skridtet sker for at hindre den truende deflationsspiral, men for at redde livstruede banker og nationalstater.

I en pressemeddelse til Ifos hjemmeside siger han, at beslutningen er ensbetydende med illegal finansiering af eurozonens medlemslande ved hjælp af starttrykket på seddelpressen. Køber ECB statsobligationer, udsteder de enkelte regeringer nye obligationer, hvilket resulterer i, at finansieringen kommer fra de nye penge.

»Det er forbudt ifølge artikel 123 i EU-traktaten og kræver, at den tyske forfatningsdomstol godkender det,« siger han og har endvidere svært ved at greje, hvorfor ECB er bekymret for, at olieprisen falder, hvilket er hovedårsagen til den lave inflation, man ser for tiden.

Nu forfølger centralbanken tilsyneladende et spor, hvor euroen skal falde, hvilket ifølge hans vurdering vil medvirke til at sende olieprisen op på ny. I hvert fald for europæerne, hvis valuta mister købekraft, gør import dyrere og dermed reelt reducerer EU-borgernes realindkomst.

Hans-Werner Sinn mener, at ECB dermed har valgt at lade tyskerne betale regningen i form af stigende priser for at reparere de sydeuropæiske landes tyndslidte konkurrenceevne. Man kunne også have valgt at lade sydeuropæerne sænke sine, mener økonomen.

Han tror for øvrigt slet ikke på, at ECB kæmper imod deflationsspøgelset, men for at redde kriseramte banker og stater.

»Opkøbene vil øge værdien af statsobligationer i bankernes besiddelse og på den måde øge deres aktiekapital eller i det mindste hindre fald,« udtaler han og forudser, at de allerede lave renter på statsobligationer vil falde yderligere - og det vil øge de kriseramte landes incitament til at optage ny gæld.

»Dermed vil incitamentet til at gennemføre de reformer, som de lande har hårdt brug for, blive reduceret,« lyder svadaen fra det sydtyske.

Denne artikel er en oplåst abonnementsartikel. Ønsker du fuld adgang til alle øvrige artikler i Finans’ abonnementsunivers, kan du helt uforpligtende få 40 dages gratis adgang ved at klikke her.