Fortsæt til indhold

Nørresundby-aktionærer skal tage stilling til stemmeretsændring

Nørresundby Bank indkalder til en ekstraordinær generalforsamling, der skal afholdes den 26. februar, hvor aktionærerne skal tage stilling til en ændring af reglerne om stemmerettigheder.

Erhverv
/ritzau/FINANS

Eneste punkt på dagsordenen er derfor, at den nuværende struktur, der sætter grænser for, hvor meget indflydelse storaktionærer kan have, laves om til, at "hver aktie giver én stemme."

Forslaget kommer på grund af Nordjyske Banks fremsatte købstilbud på samtlige aktier i Nørresundby Bank, hvori en af betingelserne er, at stemmeretsbegrænsningen ophæves.

Spar Nord Bank, der ejer mere 54,9 pct. af aktiekapitalen i Nørresundby Bank, har selv tidligere afgivet et købstilbud på de resterende aktier i banken, men siden trukket det tilbage igen, fordi Spar Nord vurderer, at Nordjyske Banks tilbud er lige så godt.

Derfor agter Spar Nord i stedet at bruge de penge, som vil frigøres, hvis banken ikke følger op på sin købsinteresse på andre formål, eksempelvis udlodning til aktionærerne. Det fortalte Spar Nord til Ritzau Finans den 14. januar, da banken trak sit købstilbud tilbage.

Artiklens emner
Spar Nord
Nordjyske Bank