Udenrigsministeriet overhørte amerikansk varsel om skuffeselskab i Thule
Udenrigsministeriet nægtede at hjælpe USA med at vurdere det skuffeselskab, der vandt milliardkontrakt på Thule-basen. Tal med Erhvervsstyrelsen, lød svaret.
Det danske Udenrigsministerium afviste at hjælpe USA med at vurdere, om et skuffeselskab var på vej til at overtage milliardkontrakten i Grønland. Det afslører nye dokumenter i sagen om Thule-udbuddet.
Præcis tre måneder inden, at det amerikansk ejede skuffeselskab Exelis Services A/S den 31. oktober 2014 vandt servicekontrakten på Thule-basen, henvendte det amerikanske luftvåben sig til Udenrigsministeriet for at få svar på, om de fire godkendte udbydere kunne opfattes som et datterselskab af et udenlandsk firma.
Svaret i en mail fra Udenrigsministeriet lød; »at vi simpelthen ikke har den nødvendige viden om erhvervsforhold her i kontoret til at have en kvalificeret mening om, hvorvidt disse firmaer kan eller ikke kan opfattes som datterselskaber af udenlandske firmaer.«
Herefter henviste ministeriet amerikanerne til Erhvervsstyrelsen, ifølge dokumenter som Finans har fået aktindsigt i.
Amerikanerne beder om hjælp til at verificere, om der er tale om danske virksomheder. Det er kun den danske regering, der kan fortælle, om virksomhederne overholder dansk re
Professor i selskabsret på CBS, Søren Friis Hansen, mener, at ministeriet har fralagt sig sit ansvar.
»Amerikanerne beder om hjælp til at verificere, om der er tale om danske virksomheder. Det er kun den danske regering, der kan fortælle, om virksomhederne overholder dansk ret,« siger han.
Både Danmark, Grønland og USA forhandlede gennem ca. otte måneder i 2013 for at sikre, at kontakten på vedligehold af Thule-basen gik til enten et dansk eller grønlandsk firma, som forsvarsaftaler tilbage fra 1950’erne forskriver.
Udenrigsministeriet godkendte udbuddets ordlyd, hvori det stod klart, at kontrakten ikke må gå til et selskab registreret som et datterselskab af en udenlandsk virksomhed. Det kan man ikke ifølge dansk selskabslov, hvilket Exelis Services A/S, der er ejet af den amerikanske forsvarsvirksomhed Vectus, udnyttede.
»Udenrigsministeriet er klar over, at man skulle have spurgt Erhvervsstyrelsen. Hvorfor gjorde ministeriet ikke det, før kriterierne blev lagt fast? Det er lidt sent, at de bliver opmærksomme på, at de ikke ved noget om det,« siger Søren Friis Hansen.
Udenrigsminister Martin Lidegaards (R) svarer skriftligt, at han føler sig tryg ved, at Udenrigsministeriet kun udtaler sig på områder, hvor ministeriet har myndighedskompetence.
»Derfor giver den mailudveksling, som jeg ser for første gang i dag, ikke anledning til yderligere for mit vedkommende.«
Denne artikel er en oplåst abonnementsartikel. Ønsker du fuld adgang til alle øvrige artikler i Finans’ abonnementsunivers, kan du helt uforpligtende få 40 dages gratis adgang ved at klikke her.