Veloxis har fokus på kapitalfremskaffelse
Veloxis venter et driftsunderskud på 200 - 240 mio. kr. for 2015 sammenlignet med et realiseret driftsunderskud på 59 mio. kr. i 2014.
Nettounderskuddet ventes at udgøre 195 - 235 mio. kr. sammenlignet med et nettounderskud på 36 mio.kr. i 2014.
Ved udgangen af 2014 udgjorde selskabets likvide beholdninger 270,4 mio. kr., og selskabets likvide beholdninger ved udgangen af i år ventes at ligge i størrelsesordenen 55-95 mio.kr.
- Disse forventninger forudsætter lancering af Envarsus XR i U.S.A. i andet halvår af 2015. Forventningerne kan derfor ændre sig, primært som følge af tidspunktet og udfaldet af det igangværende søgsmål vedrørende godkendelse af Envarsus XR, skriver selskabet i regnskabet.
Det fremgår også af forventningerne, at "direktionen er fokuseret på at sikre yderligere kapital udover 2015, enten gennem partneraftaler, gæld, aktieudvidelse eller en kombination heraf."
Tabel for Veloxis' årsregnskab for 2014:
| Mio. kr. | 4. kvartal 2014 | 4. kvartal 2013 | Hele 2014 | Hele 2013 |
|---|---|---|---|---|
| Omsætning | 3,2 | 12,2 | 123,4 | 38,1 |
| Forsknings/udviklingsomkostninger | 19,4 | 29,5 | 90,1 | 146,5 |
| EBIT | -56,3 | -23,8 | -58,6 | -136,1 |
| Resultat før skat | -50,7 | -25,2 | -37,7 | -140,6 |
| Nettoresultat | -49,2 | -24,7 | -36,3 | -139,3 |

