Fedme giver økonomien uventede bredsider
Den hastigt voksende fedme i USA øger ikke kun sundhedsudgifterne, men øger også brændstofforbruget og den sociale ulighed.
Hver tredje amerikaner er normaltvægtig - de slanke er altså i den grad i undertal i guds eget tykke land.
En anden tredjedel er overvægtig. Og den sidste tredjedel er fed eller ekstremt fed.
Udover de personlige omkostninger begynder det nu at skade den amerikanske økonomi på måder, man ikke har taget højde for. Det er altså ikke kun de svimlende medicinudgifter og de tyngende udgifter til behandling af de overvægtige og fedes følgesygdomme, der er problemet.
Det har nået et niveau, hvor det øger uligheden i samfundet både mellem de etniske grupper og mellem indkomstklasser, og det øger transportomkostningerne og mindsker produktiviteten.
»Vi er nødt til at overveje seriøse interventioner, som går ud over den normale tankegang,« siger professor Walter Willett, professor i ernæring ved Harvard Universitet til nyhedsbureauet Bloomberg.
Fedme og overvægt medførte i 2010 en stigning i sundhedsudgifterne på 316 mia. dollars eller over 2.100 mia. kr. Den regning er steget med 48 pct. på bare fem år.
Det koster også andre dele af økonomien, fordi de enorme udgifter på sundhedsområdet ikke kan bruges til f.eks. investeringer i erhvervslivet eller andre former for økonomisk vækst.
Desuden har meget overvægtige mennesker flere sygedage og er dermed mindre produktive. Fedme er også skævt fordelt på afroamerikanere og andre befolkningsgrupper, viser statistikkerne i USA. Og på indkomstgrupper.
Endelig medfører den bogstaveligt talt meget store overvægt også øgede transportudgifter til flybrændstof og benzin i bilerne.
Forskere i USA har vurderet, at der bliver brugt fire milliarder ekstra benzin til transporten alene pga. amerikanske vægtproblemer.
Professor Walter Willett vurderer, at en fedmeandel på 5 pct. i USA ville være ideel, mens 10 pct. nok vil være mere realistisk på langt sigt.