Her er verdens dyreste byer at bo i
Læs her i hvilke byer du får mindst luksus for pengene.
Luksus har sin pris. Især i disse 10 byer, som er de dyreste byer i verden at købe en luksusbolig i.
Det internationale konsulentfirma Knight Frank laver hvert år en række opgørelser over boligmarkedet rundt om i verden. I år har de opgjort, hvor mange kvadratmeter luksusbolig, man kan få for en mio. dollars - svarende til lidt over 6,7 mio. kr.
- Den by, hvor man får færrest kvadratmeter luksus for pengene er fyrstedømmet Monaco. Her får man kun 17 kvadratmeter luksus for en mio. dollars.
- På andenpladsen kommer et af Asiens rigeste samfund Hong Kong. Her får man en smule mere for pengene end i Monaco, nemlig 20 kvadratmeter luksusbolig for en mio. dollars.
- London er før blevet kaldt hjemby for de rigeste. Og byen ligger da os i top tre over de byer, hvor luksusboliger er dyrest. I London får man 21 kvadratmeter for 1 mio. dollars.
- USA' mest folkerige by New York indtager fjerdepladsen på listen. Her kan man købe 34 kvadratmeter for 1 mio. dollars.
- I vækstbyen Singapore kan man købe 39 kvadratmeter luksusbolig for en mio. dollars.
- Schweiz' næstestørste by deler femtepladsen med Singapore. I den internationale by Geneve får man nemlig også 39 kvadratmeter luksusbolig for en mio. dollars.
- Operahusets hjemby tiltrækker også mange velhavere. I Sydney i Australien får man nemlig kun 41 kvadrameter luksusbolig for en mio. dollars.
- Shanghai er den tredje storby i Asien, som er med på listen over de dyreste luksusbyer at bo i. Her får man 48 kvadratmeter luksusbolig for 1 mio. dollars.
- Den franske hovedstad Paris ligger på niendepladsen over byer, som er de dyreste at købe en luksusbolig i. Her får man 50 kvadratmeter for en mio. dollars.
- Los Angeles sniger sig lige netop med på listen. Og selvom det kun bliver til en 10.plads for Californiens mest folkerige by, er det alligevel halvdyrt at anskaffe sig en luksusbolig her. I LA får man nemlig kun 57 kvadratmeter for en mio. dollars.



