»Er brændstoftillæg bare en ekstra regning til forbrugerne?«

Når priserne på brændstof stiger, bliver forbrugerne pålagt brændstoftillæg. Men hvad sker der med brændstoftillægget, når priserne på brændstof så falder igen?

Det spørgsmål vil Socialdemokraternes repræsentant i EU-parlamentet, Christel Schaldemose, have svar på.

Hun efterspørger større gennemsigtighed hos flyselskaberne og opfordrer danske og andre europæiske myndigheder til at undersøge flyselskabernes udgifter.

»Det handler meget om tilliden mellem forbrugere og flyselskaber. De fleste forbrugere kunne godt forstå nødvendigheden af et tillæg, da olieprisen var høj, men nu er den lav, og det har hos en del flyselskaber ikke afspejlet i et fald i prisen. Det er for dårligt,« siger Christel Schaldemose.

Kritikken kommer på baggrund af et svar fra EU-kommissionen. Her fremgår det, at "luftfartsselskaber frit kan fastsætte deres priser". Det betyder, at selvom prisen på brændstof er lav, er der intet i vejen for, at flyselskaber tager en højere pris for brændstoftillæget.

Ifølge EU-kommissionens svar bliver det først ulovligt, hvis flyselskaberne giver forbrugerne "vildledende oplysninger" - hvis brændstoftillægget ikke er begrundet i faktiske forhold.

Med andre ord stiller EU-parlamentarikeren spørgsmålstegn ved, om flyselskaberne overholder lovgivningen eller ej.

»Vi har brug for at få undersøgt om brændstoftillæggene er en ekstra regning,« siger hun.

Hos Forbrugerrådet Tænk mener Asta Ostrowski, der er seniorrådgiver inden for transport, at det vil være fint med en større gennemsigtighed.

»Når man pålægger forbrugerne et brændstofstillæg, skal der selvfølgelig være belæg for det. Det er der kun, hvis tillægget afspejler de reelle udgifter selskaberne har,« siger hun.

Hun peger på, at det kan ikke være forbrugerens opgave at vurdere, om størrelsen af tillægget er korrekt eller ej. Det må i stedet være en myndighedsopgave.

I Valby sidder chefkonsulent Andreas Weidemann hos Forbrugerombudsmanden, der er tilsynsmyndigheden.

Han peger på reglerne, der lyder, at der ikke er et krav om en direkte sammenhæng mellem de faktiske udgifter til brændstoftillæg, og det, som forbrugerne betaler.

»Selvom brændstofpriserne stiger, behøver selskaberne ikke nødvendigvis hæve brændstoftillæggene, og hvis brændstofpriserne falder, behøver de ikke tilsvarende at sænke tillæggene,« forklarer han.

Han forstår dog godt EU-parlamentarikerens ønske om gennemsigtighed.

»Jeg kan godt følge det, men omvendt kan for stor gennemsigtighed også være vildledende. Det vigtigste for forbrugerne er at kende den samlede pris. Hvor stor en del af prisen, der går til brændstof, personale eller rengøring er underordnet for forbrugerne,« siger han.