Kamstrup klar til nyt ansættelsesridt efter kæmpeordre
En ny ordre fra Dong Energy indvarsler travlhed ved samlebåndene hos målerproducenten Kamstrup i Stilling. Selskabet skal levere omkring en million nye elmålere til Dongs kunder, og ordrens værdi overstiger Kamstrups omsætning i hele 2014.
Glasset er halvt fyldt for den administrerende direktør i Kamstrup, Per Asmussen, i dag.
Dong Energy har netop peget på den midtjyske producent af elmålere til at levere isenkrammet til den store udskiftning af cirka en million kunders målere, som Dong vil gennemføre fra 2017 til 2020. Dong Energy oplyser, at ordren har en værdi af 1,8 mia. kr. for Kamstrup.

