Privatliv - det er noget, man sælger

Krypterede beskeder, selvdestruerende meddelelser, telefoner og kabler, der ikke trackes, og betalte versioner af ellers reklamefinansierede tjenester.

Digitalt privatliv er et voksende marked. En række nye virksomheder forsøger at skabe en forretning i knudepunktet mellem to massive trends: Vi kommunikerer og lever mere digitalt - og samtidig vokser forbrugernes utryghed ved, hvordan personlig data og informationer samles, gemmes og bruges.

»Markedet for privatliv vil vokse markant. Især fordi vi ser data-læk, som øger efterspørgslen; lige fra Snowden og NSA til kendte menneskers iPhone-fotos, der hackes. Det vil øge efterspørgslen blandt folk, der vil have deres data opbevaret mere privat og sikkert,« siger Robert Peck, analytiker og direktør for analyse af internetaktier ved den amerikanske investeringsbank SunTrust Robinson Humphrey.

En stribe af start-ups konkurrerer lige nu om at tilbyde beskedtjenester, hvor indholdet er hårdt krypteret eller selvdestruerende. Det mest kendte eksempel på det sidste er Snapchat, hvor billedbeskederne forsvinder fra modtagerens telefon efter nogle sekunder. Men mængden af alternativer stiger; Whisper, Peek, Vaporstream, Wickr.

Nogle er, som Snapchat, målrettet private sludrere, andre sigter efter de mere betalingsvillige og sikkerhedsfokuserede virksomheder. Det gælder blandt andre det nylancerede Confide, hvor beskeder læses en linje ad gangen, og det mere etablerede Tigertext, der har slået sig op som et sikkert alternativ til mails og sms’er til virksomheder og hævder at have 3 mio. brugere.

På hardware-fronten har schweiziske SGP Technologies lanceret smartphonen Blackphone, der lover hårdt krypterede private sms’er, telefonsamtaler og browsing. Hvordan produktet sælger, kommenterer selskabet dog ikke på.

Spørgsmålet er, om forbrugerne er klar til at betale for privatliv. Den udtalte bekymring synes nemlig ikke at forplante sig til en mere forbeholden netadfærd. Ifølge flere undersøgelser, blandt andet en aktuel survey blandt 7.000 europæere fra sikkerhedsfirmaet Symantec, siger europæerne og også danskerne, at vi er meget bekymrede, men alligevel sjældent læser brugsvilkårene, før vi klikker ”accept” på en hjemmeside.

Den amerikanske telegigant AT&T har netop lanceret et ny netforbindelse, hvor forbrugerne - for et tillæg på 29 dollars - kan undgå, at AT&T overvåger deres adfærd på nettet og sælger dataene til annoncører. Indtil videre har den løsning dog ikke været nogen sællert, ifølge selskabet.

Google har, i al diskretion, lanceret eksperimentet Google Contributor, hvor man for 3 dollar om måneden kan undgå reklamer - og overvågning - på nettet. Hvor mange, der indtil videre har vist interesse for på denne måde at betale med penge i stedet for personlig data, melder Google ikke.

Investorerne tror dog tilsyneladende på, at der på sigt er penge i privatlivet: Tigertext rejste alene sidste år 21 mio. dollars i kapital, mens app’en Frankly, der også selv sletter beskeder, har rejst et lignende beløb, og Wickr, en krypteret beskedtjeneste, har rejst næsten 40 mio. dollars. Blackphone, der tidligere har fundet 30 mio. dollars hos private investorer, fik nye 50 mio. dollars i februar.

Robert Peck er blandt optimisterne. Privatliv vil på sigt blive en god forretning, siger han. Hvad angår beskedtjenesterne handler det lige nu om at opbygge et stort nok netværk, man senere kan kapitalisere på, siger han.

Også Pascal Finette, direktør i den Silicon Valley-baserede web-tænketank Singularity University er optimist på vegne af markedet for privatliv. Han har tidligere været chef for udviklingsafdelingen hos it-giganten Mozilla, hvor man blandt andet arbejdede for at udvikle digitale tjenester, der kunne beskytte brugerne mod f.eks. datahøst. Ligesom et antivirus-program diskret bekæmper skadelige vira.

»Der er et stort marked her. Et stort marked,« siger han, »Jeg tror, at vi kommer til at se en verden, hvor folk vil foretage de her valg og sige, ’Jeg vil godt betale penge for at have et beskyttende skjold omkring mig’. Det virker som en helt naturlig byttehandel, og vi vil komme til at se mange flere eksperimenter, hvor folk får lov til at vælge selv.«

Det afgørende punkt er, siger han, at det er nemt at beskytte sin data. Er det blot et enkelt klik lettere at lade data flyde, så er det det, folk vil vælge.

For forbrugere, der gennem de seneste 20 år er blevet vænnet til, at nettet er gratis, kan de betalte privatlivsløsninger kræve en holdningsændring. Men netop muligheden for at kunne købe sig til mere privatliv er en sund udvikling, mener chefkonsulent i DI ITEK, Henning Mortensen.

»Det er positivt, hvis der kommer et reelt valg: Betal med penge eller betal med data. Den store udfordring er, at lige nu er man ofte tvunget til reklamemodellen, og det kan give nogle brugere en oplevelse af urimelighed. Derfor er man begyndt at se på mulighederne for at give forbrugerne et valg,« siger han.

Samme melding lyder fra Forbrugerrådet, der dog bekymrer sig for, at forbrugerne som udgangspunkt bliver snydt på privatlivs-vægten, hvis de vælger at betale med data.

»Lige nu er standarden generelt for lav. Den pris, man betaler i form af data er for høj, og loven er forældet« siger seniorjurist Anette Høyrup, »I princippet er det fint, at man får valget. Men vi siger ikke god for, at vi skal betale for noget, der i virkeligheden burde være lovsikret,« siger hun.

Denne artikel er en oplåst abonnementsartikel. Ønsker du fuld adgang til alle øvrige artikler i Finans’ abonnementsunivers, kan du helt uforpligtende få 40 dages gratis adgang ved at klikke her.